Klumme: Farvel og tak for alt

Det var en underlig følelse jeg fik, da jeg kom hjem i torsdags og kunne læse, at de andre fra BMF1-holdet havde skrevet at Felipe Massa havde valgt, at stoppe sin karriere. Ikke fordi de havde skrevet den, det skal vi jo når vi er i denne branche, men derimod det faktum, at min absolutte favoritkører ikke ville være at finde i feltet efter denne sæson. Felipe Massa har nemlig betydet en hel del for mig og været "byggesten" for så mange ting omkring den jeg er og mit syn på Formel 1. Så det bliver underligt, når han ikke er der mere.

Så er der måske nogen som tænker: "Jamen, hvorfor lige Massa og hvad er der så specielt ved ham."

Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg måske eller måske ikke kan svare på, men jeg vil bruge denne klumme på at hylde ham og forklare, hvorfor jeg synes han er så sej og hvorfor han har betydet meget for mig. Da jeg skriver denne klumme ved vi også, at Jenson Button har valgt at stoppe og der kommer også en farvel-klumme til Jenson, men jeg har valgt at starte med Felipe, da han som nævnt har betydet en hel del for mig.

Monaco 2013
Copyright Ferrari Media

Jeg har fuldt Formel 1 siden 2001-02 og der er nogle få momenter fra den tid, som står klart i min hukommelse. Det er dog kun nogle ganske få, det australske grand prix i 2002 osv. Jeg startede min Formel 1-tid som McLaren-fan fordi jeg spillede meget spil med Mika Häkkinen og jeg synes også Kimi Räikkönen var sej, men mit forhold til dem var netop bare, at jeg synes de var lidt seje. Jeg var ikke rigtig sådan en stor passioneret fan. Jeg havde også en periode, hvor jeg kunne lide Jenson Button, fordi han vandt aldrig, men han var tit på podiet.

I 2006 skete der dog noget, noget som skulle ændre mit syn på Formel 1 og verden generelt. Jeg havde aldrig rigtig været den store Ferrari-fan, fordi jeg synes det var kedeligt, at Michael Schumacher vandt hele tiden, men nu var det Fernando Alonso som vandt i en Renault og så ville jeg nu alligevel hellere have, at Ferrari vandt. Ferrari havde også fået en ung og lovende kører på holdet i den sæson, en kører ved navn Felipe Massa.

Rob Smedley, Felipe Massa e Michael Schumacher efter Massa har vundet Tyrkiets Grand Prix
Ferrari media

Den unge brasilianer havde også vundet sit første løb i denne sæson, nemlig det tyrkiske grand prix, på en bane jeg synes er rigtig fed, men det er en helt anden historie. Det var dog først i sæsonens sidste løb, at jeg blev betaget af Felipe Massa. Ind til det brasilianske grand prix 2006 havde jeg kun oplevet, at kørerne havde deres normale udstyr på, men Massa havde til det løb fået fremstillet en køredragt i de brasilianske farver. Det, i sig selv, er måske ikke noget specielt, men det blev det, fordi han vandt løbet, som den første brasilianer siden Ayrton Senna, så det hele gik op i en højere enhed.

Den dag i dag husker jeg stadigvæk billederne af en meget glad Felipe Massa som hopper rundt i den grønne, gule og blå køredragt og jeg husker ham stå på podiet, sammen med Fernando Alonso, som var blevet verdensmester ved at slutte som nummer to. Jeg husker den passion der var fra Massas side, men også fra det brasilianske publikum, hvilket har gjort at jeg den dag i dag ikke bryder mig om atleter, hvis de ikke viser en eller anden form for passion for det de gør. Det brasilianske grand prix 2006 var dog langt fra sidste gang, at Felipe Massa viste følelser og som tiden gik, begyndte jeg at føle med ham.

Felipe Massa bliver fejret efter sejren i Brasilien 2006
Ferrari media

Den første smagsprøve på det kom efter det brasilianske grand prix i 2008, hvor jeg hoppede i stuen og råbte og skreg af glæde, da Felipe krydsede målstregen, fordi nu var han ikke bare løbsvinder, men også verdensmester. Glæden varede dog ikke ved længe, fordi Timo Glock havde ladet Lewis Hamilton komme forbi i sidste sving, hvilket betød, at briten vandt sit første verdensmesterskab. Det fik glæden til at stoppe, og den blev afløst af tårer og en vrede på Hamilton og Glock, som stadigvæk er at finde i mig i ny og næ.

Det betød også, at jeg ikke fulgte med i Formel 1 i et stykke tid, så jeg fik ikke set meget i 2009. Det ændrede sig dog, da Felipe Massa kørte galt i Ungarn. Det var et hårdt slag for os fans rundt omkring i verden, men så sandelig også for ham, et slag som han efter min mening aldrig rigtig kom over. Han var godt nok tilbage allerede sæsonen efter, men han var bare ikke den samme og blev det aldrig rigtig. Han viste dog momenter af hans gamle jeg og de momenter glemmer jeg aldrig.

Billeder fra Japan 2012
Copyright Ferrari Media

I 2010 var der bl.a. andenpladsen i det tyske grand prix, som egentlig burde have været en sejr. Felipe Massa lå nemlig nummer et, men så bad teamet ham om at lade Fernando Alonso komme forbi også var jeg knust. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Alonso og det der hjalp bestemt ikke på det. Jeg vil også vove at påstå, at det var sådan noget som det, samt en smule frygt, der gjorde at min brasilianske helt aldrig blev sig selv igen. 2011-sæsonen blev heller ikke meget bedre og 2012 startede heller ikke for godt.

I efterårsferien det år skete der dog noget, som igen fik mig til at hoppe af glæde. Felipe Massa fik nemlig forlænget sin kontrakt med Ferrari. Det var nogen som ingen havde troet ville ske, men som alligevel skete, og jeg var så lykkelig. Jeg var på ferie ved min mor på Samsø, og hun går bestemt ikke op i sport, så de må have troet, jeg var tosset da jeg hoppede rundt og råbte inde i stuen, men jeg var ligeglad, fordi Massa forblev hos Ferrari og mere kunne jeg ikke ønske mig.

Felipe Massa fanklub udstyr
Copyright Kim Kristensen

Kontraktforlængelsen gav også Massa fornyet gejst, virkede det til, fordi han fik da hentet et par podiepladser sidst på sæsonen. Den første kom i Japan, hvor han blev nummer to og jeg blev så lykkelig over den andenplads, at fik glædestårer i øjnene på Massas vegne og jeg råbte også så højt, at min far kunne høre det nede i stuen. Situationen gentog sig i øvrigt, da han sluttede som nummer tre i det brasilianske grand prix det år. Den sæsonafslutning fra Felipe Massa fik mig da også til at træffe et for nogen måske lidt underligt valg. Jeg meldte mig ind i Felipe Massas fan-klub.

Jeg kan ikke huske prisen og det betyder nu heller ikke så meget, men man fik en kasket og et billede af Massa, hvor der stod ens navn. På mit billede står der "To Kim" skrevet med tusch, men det er nok næppe ham selv der har skrevet det. Hvorom alting er, så bruger jeg stadigvæk den kasket, selvom han ikke kører for Ferrari mere og billedet af ham har hængt ved siden af min seng lige siden. Jeg var dog kun medlem i et år, fordi klubben lavede sin hjemmeside om, og det er ikke lykkedes mig at finde fanklubben siden.

Billeder fra Brasilien 2014
Copyright Williams F1

Efter 2013 skiftede Felipe Massa til Williams, så han kørte altså ikke for Ferrari mere, et team som han havde skabt min kærlighed til. Jeg er dog fortsat både Ferrari- og Massa-fan og jeg har kunne nyde de gode Massa-resultater for Williams lige så meget som dem han havde hos Ferrari. Jeg blev faktisk meget glad for at se ham hos Williams, fordi det var som om, at han blomstrede efter at han kom over til dem. Det kan der være flere grunde til, men jeg vil vove at påstå, at Massa nød godt af at slippe væk fra Ferrari og diktatoren Alonso, som blev sur, hvis alle ikke gjorde som han ville have.

Felipe Massa formåede at hente lidt podieplaceringer i sine første to år for Williams, men i denne sæson har han ikke været på podiet og han kommer det nok desværre heller ikke. Det betyder at han nok har været på podiet for sidste gang i Formel 1, hvilket naturligvis er trist. Jeg tror dog ikke han har stået på sit sidste motorsportspodie nogensinde, fordi jeg har en "våd" drøm omkring Felipes mulige fremtid. Jeg håber nemlig at han skifter til GT-racing og kommer tilbage at køre Ferrari.

Felipe Massa
Copyright Williams F1

For mig hører Ferrari og Felipe Massa sammen, så mit største ønske er, at han kommer over og køre for AF Corse og at han bliver sat i bilen med Gianmaria Bruni og Toni Vilander. Et alternativ kunne også være, at han fik et sæde hos Risi Competizione og blev sat sammen med ham som afløste ham i perioden efter uheldet i 2009, nemlig Giancarlo Fisichella. Det her er dog kun min drøm for Massas fremtid og selv har han nok en anden. Jeg håber dog stadigvæk han vil køre ræs og jeg vil elske at følge ham i endnu flere sæsoner.

Lige pt. ved ingen af os dog om han fortsætter et andet sted, eller om han ligger hjelmen på hylden, så lad mig derfor benytte denne chance til at sige farvel til Felipe og tak for alt, hvad du har betydet for mig, men endnu mere for sporten og dine fans verden over. Det er langt fra alle som kan lide dig, men os der kan vil komme til at savne dig rigtig meget. God vind fremover og må du få lige så meget succes fremover som du har haft i Formel 1.