Kevin træt af sandwichfyld

Det lovede ellers fint, men Malaysias Grand Prix blev ufrivilligt kort for danske Kevin Magnussen, som i sving 1 måtte se sig selv klemt inde mellem to konkurrenter og få omgange senere udgå.

Kevin Magnussen . Copyright Renault Sport

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 3/10 2016 klokken 12:10

Med en lovende startplacering som 14’er udviklede første omgang af Malaysias Grand Prix bestemt ikke som forventet for Kevin Magnussen, som dels blev påkørt bag fra og dermed fik ødelagt en frontvinge allerede i sving 1.

Miseren var forårsaget af Nico Rosberg, Mercedes, og Sebastian Vettel, Ferrari, der længere fremme havde en kollision som forplantede sig ned gennem rækkerne og således også gik ud over Magnussens gule Renault.

”Da alle reagerede på kollisionen i starten, mellem Vettel og Rosberg, blev jeg fyld i en sandwich,” lød det ærgerligt fra danskeren. ”Alle bremsede og gik mod indersiden af svinget, hvilket ikke er særligt godt, hvis du allerede befinder dig på indersiden og både får kontakt bagfra og derefter bliver skubbet frem. Men sådan er motorsport somme tider.”

Ny frontvinge til Renault-raceren
Copyright Allan Haslund


Det var Daniil Kvyat i Toro Rosso der ramte Kevin bagfra og dermed skubbede danskeren op i bagvingen på Esteban Gutierrez’ Haas-racer, hvilket ødelagde Renault’ens forvinge.

”Vi skiftede forvingen og fortsatte med at presse på, men bremsekølingen var blevet ødelagt og bremsetemperaturen fortsatte derfor med at stige. Så vi blev nødt til at trække os ud.”

”Alligevel har det været en lovende weekend. Vi fortsætter med at trække mere og mere fart ud af bilen og vi fortsætter med at presse på for at holde niveauet.”

”Jeg scorede point sidste gang, Jo scorede i dag. Det er point, vi vil se,” sluttede Magnussen.

Magnussen blev trukket ud af løbet på 17. omgang, mens Jolyon Palmer sluttede på 10. pladsen og dermed scorede sit første point.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen sabotage Malaysias GP: Hot or not »