Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/12 2016 klokken 15:12
Det er ikke julemaden, der skal hjælpe Kevin Magnussen til at tage omkring 3 kilo på, men derimod ekstra muskelmasse. Formel 1-racerne anno 2017 skulle angiveligt blive markant hårdere at køre, hvorfor det kræver flere kræfter.
En af dem der rådgiver Kevin, er Le Mans-superhelten over dem alle, Tom Kristensen, som har fortalt Kevin, at han bør tabe sig yderligere, men det har Kevin og hans personlige træner afvist.
"Kevin er i dag lettere end Romain Grosjean i den anden Haas-racer, så vægten er ikke noget problem," lød det fra Thomas Jørgensen.
Også Kevin selv melder ud, at han ikke er enig Med Tom K, hvilket han også har sagt til Tom.
"De nye biler skulle blive op til omkring 6 sekunder hurtigere på en enkelt omgang, så det bliver hårdt at køre," kom det fra Kevin i et interview med TV2 Sport.
"Det bliver virkelig hårdt at køre dem!" indrømmer Magnussen.