Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 11/9 2021 klokken 13:09
I dagens træning kørte holdene ‘long runs’ for at forberede sig så godt som muligt forud for sprintkvalifikationen og hovedløbet søndag.
Holdene må ikke ændre ret mange ting, da bilerne er i parc ferme, som betyder, at der ikke må lave store ændringer.
Derfor var tiderne også markant langsommere end i gårsdagens træning, hvor Hamilton kørte hurtigste tid med 1:20.926. sammenlignet med dagens hurtigste tid på 1:23.246. som igen blev sat af Hamilton.
Grundet kørerne kørte med forskellige benzinmængder var der derfor en meget blandet grid, hvor Kubica og Giovinazzi sluttede henholdsvis sekser og syver.
Carlos Sainz havde en ret stor ulykke i udgangen af sving 8, hvor fronten af bilen blev sendt til venstre.
Spanieren sagde over radioen, at crashet gjorde ondt, men han burde være klar til sprintkvalifikationen.
Teamkammeraten havde problemer under kvalifikationen med bilen, og igen i dag sagde Leclerc over radioen, at han blev nødt til at pitte, og det var noget han ikke kunne forklare over radioen. Så måske døjer den tidligere vinder af Monza-grand prixet over samme problemer som i går.
Red Bull sluttede med begge biler i top 4, hvor Perez kun var over en tiendedel fra sin hollandske holdkammerat.
McLaren har været rigtig hurtige i denne weekend, men i dagens træning sluttede Norris på tiendepladsen og Ricciardo P12.
Vettel havde problemer med batteriet, og han synes generelt, at træningen var rodet som måske bekræfter, hvorfor tyskeren kun sluttede helt nede på P18. Stroll sluttede træningen to placeringer længere oppe end den firedobbelte verdensmester.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)