Den nykronede syvdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, er uden kontrakt efter 2020-sæsonen.
Mange eksperter har undret sig over, hvorfor, at Hamilton ikke har forlænget sin kontrakt endnu, men både briten og holdchefen, Toto Wolff har sagt, at det er et spørgsmål om tid.
Toto Wolff siger, at det kan ske når som helst og måske endda først efter sæsonens afslutning.
“Det bliver sandsynligvis gjort ved slutningen af året,” udtaler Wolff ifølge
motorsport.com
“Det er ikke fordi, at vi ikke kan finde tid til hinanden, men jeg vil ikke sætte pres på os selv ved at sige før Bahrain eller før Abu Dhabi, at vi vil annoncere en ny kontrakt.”
“Der er ikke noget pres. Når det er gjort, så er det gjort.”
Toto Wolff udtaler ydermere, at han godt kunne se ham fortsætte samarbejdet med Hamilton i et par år endnu.
“Han elsker racerløb og konkurrencen ved det, som holdet og jeg også selv gør.”
“Jeg tror, hvis vi ikke havde konkurrencen i mod stopuret, så ville vores liv ikke være ligeså sjovt.”
“Så jeg ser os gå efter endnu mere næste år, måske med endnu et godt år, og så har vi denne udfordrende opgave foran os med reglementændringerne for 2022.”
“Vi vil fortsætte lidt endnu,” lød det fra Toto Wolff.
Den syvdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, siger, at der bliver skrevet under på en ny aftale inden for de næste par uger.
“Jeg tænker altid igennem året, at jeg har et arbejde jeg skal udføre. Jeg har en kontrakt lige nu. Jeg føler ikke, at jeg skal putte mere pres på mig selv.”
“Jeg ville sætte det til side, indtil at arbejdet var fuldført. Så vi vil nok underskrive en ny aftale i løbet af de næste par uger. Vi har tre uger i mellemøsten, nu er det lidt mere afslappet, men jeg har stadig tre løb foran mig, som jeg gerne vil vinde,” lyder det fra den succesrige racerkører.