Når man skal se på hvem der klarede sig bedst i Kina, er det jo nemt at pege på Lewis Hamilton, der som bekendt vandt løbet, men hvis man laver en beregning, hvor man ser på odds for de enkelte kørere, var det en helt anden der vandt.
Beregninger er altid sjove, og kun det. For når Lewis Hamilton kommer til start som favorit til at vinde, kan han ikke vinde ud fra beregningen, faktisk er det nemmere at vinde for Marcus Ericsson i Sauber raceren, da han har dårligste odds af alle.
Regnestykket går ud på, at man ser på de enkelte køreres odds, sætter dem med de laveste odds forrest og så fremdeles.
Reservekørere der kommer ind, får den kørers odds, der er udskiftet, med mindre der når at komme nye odds på ham.
Hvis flere kørere har samme odds, som det stort set altid er tilfældet, bruger de siden Odds-checker til at differentiere dem.
Ifølge de odds drivetribe.com har anvendt for Kina, var det ikke overraskende Hamilton, der var sat til at vinde.
Sat op for hele top 9, så det således ud: 1. Hamilton, 2. Vettel, 3. Bottas, 4. Räikkönen, 5. Verstappen, 6. Ricciardo, 7. Massa, 8. Perez og 9. Seinz, herfra havde de øvrige samme odds, hvilket er med til at understrege hvor lige feltet er i år.
Men efter brugen af Oddschecker blev de efterfølgende placeringer fordelt således: 10 Hülkenberg, 11. Kvyat, 12. Ocon, 13. Alonso, 14. Magnussen, 15. Stroll, 16. Grosjean, 17. Palmer, 18. Vandoorne, 19. Ericsson og 20. Giovinazzi.
Når de så samtidig vælger, kun at tælle kørere med fuldfører, betyder det, at vinderen i Kina, med en forbedring på 4 placeringer var:
Kevin Magnussen.
Kinas Grand Prix 2017 - Kevin Magnussen i aktion
Copyright Haas F1
Ifølge deres beregninger, fører Kevin også kampen om verdensmesterskabet, a point med Kvyat, men da Kevin har en sejr, er det ham der fører.
Ja, det er nørdet, men vi måtte lige dele den!