Hvem er de unge løver?

Den anden af sæsonens to in-season tests starter i morgen og her har flere teams en masse unge kørere med. Lær dem lidt at kende lige her.

Barcelona test 13. maj 2015 . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 11/7 2016 klokken 18:07

Der bliver kørt in-season test på Silverstone tirsdag og onsdag i denne uge, hvilket flere teams benytter til at sende nogle af de "unge løver" i aktion. Flere af dem kan være noget ukendte for dem der ikke følger motorsport tæt, så her kommer en lille kort præsentation af de unge gutter, der måske kommer til at dominere Formel 1-feltet om nogle år. Listen er dog kun med kørere der ikke har kørt et Formel 1-løb endnu, så ingen Stoffel Vandoorne selvom han måske er det største talent af dem alle.

Esteban Ocon

Esteban Ocon klar til næste uge
Copyright Esteban Ocon


Franske Esteban Ocon er måske en af de mere rutinerede unge løver, fordi han har trodsalt testet Formel 1-biler før. Ocon er tidligere Europamester i Formel 3 og sidste sæson dominerede han GP3 serien. Esteban Ocon har tidligere testet for Force India, Lotus og Renault, men han er tilknyttet Mercedes, hvilket også er det team han skal teste for begge dage på Silverstone.

I denne sæson køre den 19-årige franskmand i øvrigt også DTM nede i Tyskland, men her går det ikke alt for godt. Han er nemlig udgået af tre af de første otte løb og hans bedste placering er en 13. plads i det seneste løb på Norisring der en bybane midt i Nürnberg.

Pierre Gasly

Pierre Gasly
Copyright Getty Images/Scuderia Toro Rosso


Næste unge løve er også en der før har testet Formel 1-biler for bl.a. Toro Rosso, det er nemlig den 20-årige franskmand Pierre Gasly, der skal teste for Red Bull Racing begge dage. Gasly har tidligere vundet Renault 2.0 mesterskabet og i 2014 sluttede han som nummer 2 i den store Renault 3.5 klasse.

De to sidste sæsoner har han dog kørt GP2, hvor det blev til en beskeden ottendeplads i 2015. I år går det dog lidt bedre, for her ligger han lige pt. nummer tre i den samlede stilling. 2016 sæsonen har også budt på den første sejr til den unge franskmand, fordi han vandt nemlig det første af de to GP2 løb der blev kørt på Silverstone i den netop overstået weekend.

Charles Leclerc

Charles Leclerc
Copyright Twitter


Charles Leclerc er 18 år gammel og født i Monaco. Han er til daglig tilknyttet Ferrari, hvilket også er dem han skal teste for i morgen tirsdag. Den 18-årige gut fra Monaco var også ude at teste for Haas F1 Team i fredags, så han har altså fået taget sin mødom i en Formel 1-racer, nu skal han bare ud og kører i den ræser som alle drenge vel drømmer om.

Når Leclerc ikke køre Formel 1-biler, deltager han i GP3-serien, hvor han ind til videre har sat de andre kørere på plads. Med to sejre og yderligere to podieplaceringer fører han nemlig GP3-serien lige pt. Så det bliver spændende at se, hvad han kan når han kommer ned i Ferrarien i morgen.

Nikita Mazepin

Nikita Mazepin
Copyright Force India


Den næste kører er et af de mere ubeskreven blade der skal teste, det er nemlig den unge russer Nikita Mazepin på 17-år der skal teste for Force India begge dagene på Silverstone. Den unge russer køre til dagligt EM i Formel 3, hvor det blot er blevet til 3 point i femten løb. Derfor kan det undre nogen at Mazepin er at finde hos et Formel 1-team, men Force India må jo kunne se noget i ham.

Det faktum at man stort set ikke ved noget om ham, gør også at han måske bliver en af de mest spændende kørere at følge over de næste to dage, fordi han kan kun overraske.

Sergey Sirotkin

Sergey Sirotkin
Copyright Sauber Motorsport


Næste mand er også en russer, dog en lidt mere kendt og ældre af slagsen. Der er nemlig tale om Sergey Sirotkin, der før har testet for Sauber og Renault, hvilket også er det team han skal teste for i morgen tirsdag. Den 20-årige russer kørte Auto GP tilbage i 2012, derefter fulgte to fulde sæsoner i Renault 3.5, hvor han sluttede som nummer fem i 2014. De to seneste sæsoner har han kørt GP2 og her er det blevet til en sejr og seks podieplaceringer, så det er ikke så ringe endda må man sige.

Sergio Sette Camara

Sergio Sette Camara
Copyright Red Bull Media


Sergio Sette Camara er en ung gut på 18 år fra Brasilien. Han har kørt EM i Formel 3 de seneste tre sæsoner og her er det blevet til tre tredjepladser som de bedste resultater. Han er med andre ord ikke en kører man kender så meget til, men han er trodsalt en del af Red Bull Junior team, hvilket i sig selv plejer at betyde at man kan kører ræs. Han skal teste for Toro Rosso på onsdag, så det bliver spændende at se, hvordan han klare den, han kunne sagtens blive en af dem som overrasker.

Santino Ferrucci

Santino Ferrucci
Copyright Haas F1


Hos Haas F1 Team bliver det den unge Santino Ferrucci, som skal teste bilen. Navnet kunne måske godt antyde at den 18-årige kører var fra Italien, men det er han ikke han er fra USA. Amerikaneren er tilknyttet Ferraris ungdoms academy, hvilket også er grunden til han skal teste for Ferraris "junior" team Haas.

Kigger man på Ferrucci karriere hidtil, så har han ikke lavet de store resultater. I 2015 hentede han en andenplads på Spa i Formel 3 EM og siden er han skiftet til GP3, men her er det endnu ikke lykkedes den unge amerikaner at hente nogle point. Santino Ferrucci skal i øvrigt teste for Haas begge dage på Silverstone.

Jordan King

Jordan King
Copyright GP2 Media


Hos Manor Racing har man valgt at lade den 22-årige brite Jordan King teste bilen om onsdagen. King er til dagligt at finde i GP2, hvor han er brand varm. Han har nemlig hentet to sejre i de seneste tre løb. Udover det har den 22-årige ting tidligere vunden det præstigefyldte britiske Formel 3 mesterskab. Han bliver også en spændende kører at følge, specielt fordi Rio Haryanto skal teste dagen før ham, så man kan komme til at holde briten lidt op mod Manors grand prix kører.

Alex Lynn

Alex Lynn
Copyright Williams F1


Den sidste "unge løve" for i dag er også en 22-årig brite, det er nemlig Alex Lynn som skal teste den ene af dagene for Williams, men det vides endnu ikke hvilken dag. Lynn er en berejst herre når det kommer til Formel 1, fordi han har både været Red Bull Junior kører, samt tilknyttet Lotus, den gang de var der. Nu om dage er han som nævnt tilknyttet Williams, hvilket han har været de seneste to sæsoner.

Lynn blev GP3-mester tilbage i 2014 og siden da har han kørt GP2, hvor det er blevet til tre sejre og tre tredjepladser.

Det var så slut på denne korte gennemgang af de unge løver, som skal i ilden i morgen. Den fortæller langt fra alt om kørerne, men vi håber den kan være en hjælp til bare at lære dem lidt bedre at kende. Husk I kan følge dem alle sammen lige her på BMF1, hvor vi vil holde Jer opdateret om in-season testene.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Symonds bakker Horner op Englands GP: Dagen derpå »