Horner: Vi kan udfordre Mercedes... hvis

Christian Horner mener at Red Bull Racing kan udfordre Mercedes, det kræver bare at Renault gør det de skal.

Christian Horner . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 20/2 2017 klokken 16:02

Mercedes har domineret sporten de sidste mange sæsoner, men der har dog været små glimt af, at nogle teams har kunne drille de dominerende sølvpile. I 2015 var det Ferrari som slog Mercedes ved flere lejligheder, mens det var Red Bull, som gjorde det i sidste sæson. Derfor går Red Bull også med håb om at de kan gøre det igen og spørger man Christian Horner, så er det ikke utænkeligt, at Red Bull endnu en gang kan byde Mercedes op til dans. Alt hvad der kræves er bare, at Red Bulls partner leverer det de skal.

Christian Honer.
Copyright Red Bull Photofiles


Horner mener nemlig, at hans røde tyre, kan true Mercedes, hvis deres motorleverandør gør det de skal og tager et step op med hensyn til motoren.

"De kommer med en hel ny motor og en hel ny filosofi, så man må sige de har haft en stor vinter. Vi håber det kommer til at give os et boost, så vi forhåbentlig kan komme op og kæmpe med der hvor Ferrari og Mercedes de er. Mercedes har vundet VM tre gange i træk, så det er dem man skal slå. De har naturligvis sat baren højt, men det er dem vi satser på at fange," lyder det fra Horner.

Renault og Red Bull er blevet gode venner igen
Copyright Red Bull Photofiles


Red Bull Racing har været en del af Formel 1-feltet siden 2005, hvor man kom ind i sporten efter at have overtaget Jaguar-holdet. Det første år kørte teamet med Cosworth motor, mens man året efter skiftede til Ferrari. I 2007 skiftede man så over til Renault, et samarbejde som man nu har haft i 10 år. Det samarbejde har så givet teamet fire verdensmesterskabet og med en formkurve som peger op af, så er der nok ingen tvivl om, at man går og drømmer om flere verdensmesterskaber i den nærmeste fremtid.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff og Lauda bliver til 2020 Vi skal nok få overhalinger »