Hülkenberg er en rigtig leder

Renault har som bekendt hentet Nico Hülkenberg ind og det betyder ifølge dem selv, at de har fået en rigtig leder.

Nico Hülkenberg. . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 18/10 2016 klokken 10:10

I sidste uge kom det frem, at Nico Hülkenberg forlader Force India efter denne sæson, for at tage til Renault. Det er en stor mulighed for tyskeren endelig at skulle køre for et fabriksteam, hvilket måske kan give ham det besøg på podiet, som tyskeren endnu ikke har fået i Formel 1, selvom han har kørt en del løb efterhånden. Hos Renault er man dog også glade for at have hentet tyskeren, fordi de mener nemlig han giver holdet noget de har manglet.

Nico Hülkenberg.
Copyright Sahara Force India


Franskmændenes chef Frederic Vasseur mener nemlig at man i Nico Hülkenberg for en rigtig leder som kan lede og motiverer holdet til at yde endnu mere.

"Nico er en kører som har gjort meget opmærksomhed på sig selv, ved hjælp af sine resultater. Her tænker jeg bl.a. på at han vandt GP2-serien i sin første sæson. Det er der kun tre kørere som har gjort ind til videre, Nico Hülkenberg, Nico Rosberg og Lewis Hamilton. Udover det vandt han også på Le Mans første gang han kørte der. Han er en rigtig leder, som kan motiverer et team og gøre dem til sine tropper," lyder det fra Vasseur.

Stoffel Vandoorne og Fred Vasseur
Copyright Renault Sport


Nico Hülkenberg har som sagt aldrig vundet et løb i Formel 1, men udover det så har han vundet i alle andre klasser han har kørt. Siden 2005 er det blevet til mesterskaber i Formula BMW, A1 Grand Prix (Mesterskab for Landshold), Formula 3 Masters, Formula 3 Euro Serien, GP2-serien, samt sejren på Le Mans for Porsche i 2015. I Formel 1 har han bare aldrig haft materialet til at vinde, men det kan være ham og Renault i fællesskab kan gøre det.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas beslutter sig i nær fremtid Status på F1 2017 - Startgridden tager form »