Diverse Formel 1-teams er godt i gang med at gøre bilerne klar, så de kan blive præsenteret for alle os nysgerrige sjæle. For mange fans og følgere af sporten, er præsentationen af bilerne det første store højdepunkt i den nye sæson. Det ved de forskellige teams også godt, så derfor offentliggøre de altid præsentations-datoen i rigtig god tid. Det har Ferrari, Renault, Mercedes og Force India eksempelvis alle gjort og i dag blev det så et andet team, som offentliggjorde datoen.
Fernando Alonso, Stoffel Vandoorne og Jenson Button.
Copyright McLaren Media
McLaren-Honda har netop offentliggjort, at de agter at præsentere deres nye bil den 24. februar. Det er samme dag som Ferrari præsentere deres racer i Fiorano, men det vides ikke helt hvor McLaren har tænkt sig at præsentere den racer som Fernando Alonso og Stoffel Vandoorne skal kører i.
Med hensyn til de andre teams, så præsentere Mercedes deres bil den 23. februar på Silverstone, hvilket er samme sted som Force India har præsenteret deres racer dagen før. Renault bliver dog de første af de nævnte til at offentliggøre deres bil, fordi de gør det allerede den 21. februar.