Her arbejder de i døgndrift

De fleste hold arbejder rigtig hårdt for at blive klar til den kommende sæson, men et af stederne arbejder de måske lidt hårdere end de andre.

Toro Rosso holdfoto. . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 8/1 2017 klokken 16:01

Formel 1 er som de fleste ved en sport, hvor der kræves en del forberedelse, hvilket gør, at de forskellige teams altid har meget arbejdet at se til. Det betyder, at der stort set bliver arbejdet hele året rundt, men for et Formel 1-team er det ikke længere nok. Det forlyder nemlig, at Toro Rosso vil til at arbejde i døgndrift, så de på den måde kan blive helt klar til den kommende Formel 1-sæson.

Franz Tost
Copyright Red Bull Photofiles


Det lille af de to Red Bull-teams er angiveligt så presset, at teamets chef Franz Tost mener, at de bliver nødt til at arbejde i døgndrift, hvis de skal nå at blive klar til de første pre season tests.

"Kigger man på vores produktive afdeling, så bliver vi nødt til at arbejde i døgndrift, hvis vi skal blive klar. Perioden vil være fra midten af januar til midten af februar, så det er ikke en særlig lang periode. Vi vil dog være nødt til at have tre vagtskifter pr. dag, så det vil komme til at koste en del på alle fronter," lyder det fra Franz Tost.

Max Verstappen til pre season test inden 2016-sæsonen.
Copyright Red Bull Media


Det vides dog ikke, hvorfor Toro Rosso lige pt. befinder sig i en stor kamp mod tiden for, at blive klar til den kommende sæson. En ting er dog sikker, det er ikke første gang holdet befinder sig i denne situation, fordi det gjorde de også i sidste sæson. Her nåede man heller ikke at få bilerne 100% klar til den første test, hvilket betød, at teamet kørte med nogle anderledes farver til den første af de to pre season tests i Barcelona.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nasr afgjorde Manors skæbne Massa bryder kontrakt »