Hamilton kunne ikke stå på benene

Efter at være blevet ramt af Kimi Räikkönens Ferrari i Sving 3 faldt Lewis Hamilton, Mercedes, ned bagest i feltet. Det var starten på en hård dag på kontoret for briten.

Hamilton . Copyright Mercedes

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 9/7 2018 klokken 13:07

Det var en af de mere usædvanlige og hårde dage på kontoret for Lewis Hamilton, da hans Mercedes på første omgang af Englands Grand Prix blev ramt af Kimi Räikkönens Ferrari i Sving 3, hvorefter briten snurrede rundt og måtte se sig selv sendt ned på en uvant 18.-plads.

Efter en beundringsværdig indsats lykkedes det imidlertid for Hamilton at klatre op igennem feltet for at slutte løbet på podiet med en hårdt tilkæmpet andenplads som belønning.

Til forbløffelse for de fleste dukkede briten op til interviewet på banen med Martin Brundle, men det var der en ganske bestemt årsag til, fortalte Hamilton efter løbet.

”Det er nemt for jer at sidde og se løbet, men jeg svedte min r** i laser i dette løb. Jeg pressede 100 %, 1000 %,” lød det fra en træt verdensmester.

Englands Grand Prix 2018. Lewis Hamilton tager pole position
Lewis Hamilton på vej op gennem feltet.
Copyright Mercedes AMG


”Jeg gav al energi, jeg havde i mig, og der var intet tilbage, da jeg kom ind.”

”Folk forventer bare, at du står ud af bilen, vinker og smiler og alt det dér. Jeg gav alt, hvad jeg kunne, og havde direkte svært ved at stå på benene. Det er virkelig blevet enormt fysisk.”

Hamilton understregede derefter, at der er markant forskel på at køre forrest i forhold til bagest.

”Det er anderledes, når du kører forrest og kan kontrollere farten. Jeg kom fra sidstepladsen,” lød det Mercedes-køreren.

Løbet blev vundet af Sebastian Vettel i Ferrari.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: Weekenden i billeder Gasly er både forbandet og rasende »