Greta Thunberg i Formel 1: Nye F1-motorer allerede før 2025?

Formel 1 diskuterer allerede, hvordan fremtidens F1-motor skal se ud, når der kommer er nyt motorreglement i 2025. Mercedes og Ranault har gjort sig forskellige overvejelser. Klimadebatten har ramt Formel 1.

Canada GP, Cyril Abiteboul . Copyright Renault Motorsportmedia

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 8/10 2019 klokken 09:10

Det er svært at sige, hvordan Formel 1-motorerne kommer til at udvikle sig de næste par år. Reglerne forbliver med få undtagelse de samme indtil 2024. Fra 2025 begynder så en ny ære i motorsportens kongeklasse – eller måske endda tidligere, mener Mercedes-chefen Toto Wolff.

"Spørgsmålet er, om vi bliver nødt til at fremskynde ændringerne", forklarer Wolff med henblik på 2025 og tilføjer: "Verden ændrer sig hurtigere end fortiden. Og det er en diskussion, vi bliver nødt til at tage."

Renault-chefen Cyril Abiteboul er enig: "Når jeg ser, hvor hurtigt verden ændrer sig, så er jeg bange for, at Formel 1 bliver kørt bagud."

Renault-chefen tilføjer: "Kig på alle de Greta Thunbergs i verdenen og elektrificeringen [af mobiliteten]. I dag taler folk om ting, som vi ikke havde tænkt på for bare seks måneder siden. Ferrari går med planer om at lave en ren elbil. Lige meget hvad vi mener om elektrificeringen, så er den kommet for at blive."

Bliver Formel 1 altså i fremtiden til Formel E? Eller mere elektrisk end i dag? Abiteboul har gjort sig forskellige overvejelser: "Måske [bliver vi nødt til] at inddrage andre energikilder som brændselsceller og sådanne ting. Det kan gå hen og blive fremtiden for Formel 1.“

Derfor giver det efter hans mening heller ikke mening at investere ”latterlige” beløb i udviklingen af de aktuelle motorer. I stedet bør man investere i noget, "som er relevant for fremtiden", siger Renault-teamchefen. Han nævner en "progressiv udviklingsstandsning" af de aktuelle motorer for at spare penge.

Toto Wolff, Mattia Binotto og Christian Horner sammen i MonacoToto Wolff, Mattia Binotto og Christian Horner sammen i Monaco
Copyright BMF1


Wolff har en anden mening. Han vil gerne køre længere med V6-hybridmotorerne. "Det er en meget effektiv hybrid-power-unit. Vi er bare ikke gode nok til at formidle det", forklarer han.

Siden Sebastian Vettel senest i Rusland krævede, at V12-motorerne skulle vende tilbage, har der været en debat om, hvordan Formel 1 skal finde balancen mellem nye tekniske udviklinger, klimabevidsthed og motorsportens DNA.

"Verden ændrer sig", det er Wolff også godt klar over. "Vi ser millioner af mennesker på gaden, der protesterer over klimaændringerne. For os hos Daimler er bæredygtighed mere end et marketing-buzzword. Som motorproducent er vi nødt til at spørge os selv, hvilken vision vi vil have for fremtidens Formel 1-motor."

Samtidigt minder Mercedes-teamchefen om, at ændringerne er forbundet med "ekstra udgifter". Formel 1 står ikke kun over for spørgsmålet om, hvilken retning udviklingen af motorerne skal gå. Det drejer sig i lige så høj grad om, hvor meget motorerne må koste at udvikle og holde kørerne.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kampen om Formel 1’s fremtid Steiner kan få en hård straf »