Det første spørgsmål til franskmanden var, hvordan han følte bilen havde været i løbet af dagen:
”Den synes at føles OK, tror jeg. Den føltes ikke så komfortabel – vi prøvede flere ting med Brendon, og Brendon synes at være en smule mere komfortabel end mig.
Så jeg vil se dybere på det i morgen og prøve at finde det bedste kompromis til lørdag, men der er helt sikkert noget potentiale, og forhåbentlig kan vi finde de ekstra 2-3 tiendedele til at kunne kæmpe med om top 10 så det er vores mål,” fortæller Gasly:
”Det bliver ikke nemt, men hvis vi putter alting sammen, så tror jeg, vi kan være der. Vi er nødt til at sætte en rigtig god omgang sammen, men jeg tror, vi kan være der.”
Gasly til interview med BMF1 i Monaco 2018
Copyright Bil Magasinet BMF1
For Toro Rosso er det et spørgsmål om at finde den sidste sjat tid til kvalifikationen i morgen:
”Chassiset synes at virke ret godt, så det er så tæt mellem alle: Jeg tror når man kigger på sektorerne er vi omkring 2-3 tiendedele fra Alonso, der var P7.
Så med 3-4 tiendedele tror jeg, man kan være P7 eller P15, så det er meget tæt, og jeg synes det er en fed kamp, det er spændende og nu er vi nødt til at arbejde lidt mere og være sikker på, vi er hurtigst lørdag,” fortsætter han.
Det er dog Hartleys data, de har måttet støtte sig til, også i Gaslys bil:
”Jeg havde et lille problem med bremsen på mit longrun [løbsstintet, red.], men Brendon kørte mange omgange, og det så ud som om, det var konkurrencedygtigt, så det er positivt, men vi ved det vigtigste på en bane som denne er at kvalificere sig i front:
At kvalificere sig i front, at have en god start – så kan du være 2 sekunder langsommere, men er der ingen, der kan komme forbi dig, så det vigtigste er at sikre, vi kommer i Q3, vi får en god start, og så tror jeg hypersoft dækket bliver svært at håndtere for alle, men hovedfokus er på kvalifikationen lige nu.”