Det var ikke kun Hamilton og Verstappen, der kom i nærkontakt på Monza – også motorproducenternes CEO’er mødtes for at diskutere fremtidens motormuligheder i Formel 1.
Efter Honda har valgt at forlade motorsportens kongeklasse, vil Formel 1 fylde tomrummet med nye og gerne flere motorproducenter.
I øjeblikket forhandler Mercedes, Ferrari, Renault, Red Bull, Audi og Porsche og - overraskende nok - Honda om fremtidens F1-motorer, hvilket åbner mulighed for, at Honda måske overvejer at vende tilbage til F1 i 2025 eller 2026.
Østrigs Grand Prix 2021. Honda logo på Red Bull næsen
Copyright Red Bull Contentpool
På mødet er man grundlæggende blevet enige om rammerne for de nye motorer. Det skriver
motorsport-total.com og
Auto Motor Und Sport.
For det første bibeholdes den grundlæggende konstruktion, dvs. en 1,6 liters V6-turbomotor. Volkswagen havde oprindeligt ønsket en 4-cylindret motor, men det ønske har VW nu droppet.
Til gengæld droppes den såkaldte MGU-H. MGU-H’en fungerer som en slags el-turbo, der ved hjælp af en turbine i udstødningsstrømmen genererer elektrisk energi, som så føres tilbage til batteriet, og som dermed giver en større effekt i hybridsystemet. Selv om MGU-H teknisk set er en fremragende løsning, så er den meget dyr og kompliceret.
Selve systemeffekten på ca. 1000 hk bliver dog bevaret, selv om forbrændingsmotorens betydning for effekten bliver mindre.
2022-Reglement raceren som blev præsenteret på Silverstone til Englands Grand Prix
Copyright Formula One Management
Det skyldes to årsager: For det første koster det mindre at have færre bevægelige dele, fordi ingeniørerne ikke behøver at vægtoptimere alle dele i forbrændingsmotoren.
For det andet har bilbranchens repræsentanter gjort det klart, at de kun vil være med, hvis der lægges større vægt på elektrificeringen af F1-drivlinjen.
Dermed flyttes fokus fra forbrændingsmotoren til elkomponenterne, som bilproducenterne i højere grad kan bruge i deres markedsføring af gadebiler.
Et andet vigtigt punkt er prisen på motorerne. I dag koster en F1-motor godt 15 millioner kr. Den pris skal halveres, hvilket der også er enighed om. Spørgsmålet er så bare, hvordan man rent praktisk skal lægge et budgetloft på udvikling af motorerne.
Et lavpraktisk problem er motorfabrikkerne: Hos Mercedes i England, hvor motorerne bygges (altså ikke i Tyskland), gælder der andre lovmæssige forskrifter for arbejdsvilkår, overtimer og løn end der f.eks. gælder hos Renault i Frankrig eller hos Volkswagen i Tyskland. Det kommer også til at påvirke forhandlingerne om budgetloftet.
Mercedes AMG fabrikken indgangen i Brackley
Copyright Mercedes AMG
Et andet vigtigt spørgsmål er, hvornår det nye motorreglement skal træde i kraft. I henhold til Auto Motor Und Sport regner de fleste med, at de nye motorer kommer i 2026, selv om 2025 egentligt var målet for Formel 1.
Grunden til, at man tenderer til 2026 er, at concorde-aftalerne (altså de forskellige teams’ kontrakter med F1) udløber i 2025. Det styrker motorproducenternes forhandlingsposition over for det officielle F1.