Feature: Fra racerbane til stillezone

Skyerne hænger grå og truende over Roskilde denne dag i marts. Vejret minder mere om efterår end forår. Det har regnet tidligere på dagen, men lige nu holder det tørt, og mens jeg stiger ud af toget på Roskilde Station, krydser jeg fingrer for, at det vil blive ved det den næste times tid.

Jeg er i domkirkebyen af en helt bestemt årsag. Jeg skal på museum, men ikke et museum i traditionel forstand. Dette museum kombinerer det virtuelle med det fysiske. QR-koder og videoklip med mindesten på et klassisk erindringssted. Et erindringssted med en helt særlig betydning for motorsportens Danmark.

Roskilde Ring

Den 5. juni 1955 blev Skandinaviens første permanente racerbane indviet i Roskilde. Dagen efter åbningsløbet skrev Roskilde Tidende følgende i avisen:

”Saa har Roskilde indskrevet sit navn i den hjemlige – ja, i den interskandinaviske motorsportshistorie. Den gamle grusgrav ved Sdr. Ringvej er fra glemselens mørke sprunget ud i sukces’ens glitrende sollys. Næppe nogensinde før er en motorbane aabnet paa et tidspunkt, hvor motorinteressen har været saa stor, og næppe før under saa ideelle forhold. Roskilde har føjet et nyt karakteristisk træk til sit udseende, et træk, som vil give domkirkebyen ry viden om”.

Roskilde Ring lukkede ned i 1968 efter 14 aktive sæsoner, og i dag – godt og vel 49 år efter det sidste motorløb på banen - er hurtige racerbiler skiftet ud med barnevogne, og lugten af benzin med lugten af græs og fugtige nedfaldsblade. Roskilde Ring er nu et rekreativt parkområde, og konturerne fra fortidens racerbane kan kun anes svagt. Til gengæld vidner noget andet om parkens historie.

Den 5. juni 2015 (præcis 60 år efter åbningen af Roskilde Ring) blev Det Virtuelle Museum - Roskilde Ring indviet. Et museum bestående af 10 mindesten, 10 QR-koder og 10 videoklip med billeder fra tiden som racerbane og interviews med folk fra den danske motorsportsverden.

Mindesten om standardvogne
Copyright ukendt

På min vej rundt i parken stopper jeg op ved mindestenene, scanner QR-koderne og forsøger at forestille mig, hvordan det må have været at stå her i 1950-erne og 60-erne. Ikke mindst den gang i 1961 og 1962, da der blev afholdt Formel 1 på banen med stjernekørere som Jack Brabham og Sir Stirling Moss.

Motorsportens barndom

I motorsportens barndom blev de hurtige løb kørt på offentlige landeveje i bl.a. Frankrig, men efter flere fatale ulykker måtte man indse, at hvis motorsporten skulle have en plads og en legitimitet i fremtiden, måtte man i stedet anlægge permanente, lukkede racerbaner. Dette begyndte man så småt på rundt omkring i Europa i starten af 1900-tallet, og især i 1920’erne tog denne udvikling fart. Dog ikke i Skandinavien.

I Danmark forsøgte man sig med forskellige mindre løb på dirttrackbaner, væddeløbsbaner eller tilfrosne søer og kun i meget få tilfælde på afspærrede, offentlige veje, da det var forbudt at afholde væddeløbskørsel for automobiler på offentligt afspærret vej.

Først i 1953, da Poul Tholstrup – ejer af en grusgrav i Roskilde – gav Automobil Sports Klubben (A.S.K.) lov til at leje grusgraven i en 10-årig periode med henblik på at anlægge en racerbane på stedet, fik Danmark en rigtig permanent racerbane.

Ansøgningen om omlæggelsen fra grusgrav til racerbane blev godkendt af kommunen og af politimesteren i Roskilde på trods af en påtegnelse om at ”[…] der ikke måtte drives virksomhed der med larm, røg, ilde lugt eller på lignende måde kunne være til gene for kvarteret eller omkringboende”. Folkene bag racerbanen forsikrede kommunen om, at dette ikke ville blive et problem, eftersom banen skulle anlægges i bunden af en grusgrav, og lyden fra bilerne ville derfor blive kastet ind i skrænterne og derefter direkte op i luften – og altså ikke ind til naboerne.

En bane for kørere og fans

Roskilde Ring blev grundlagt i en tid, hvor biler var en eksotisk vare, som man skulle have en særlig indkøbstilladelse til købe. Dette var en af grundene til, at så mange publikummer tog til Roskilde Ring for at se motorløb, og med banens placering i gåafstand fra Roskilde Station, var det desuden nemt at komme til og fra banen. Alt i alt var racerbanen i Roskilde et populært sted at tage til for folk med smag for fart og spænding.

Afstanden fra Roskilde St. og Roskilde Ring
Copyright ukendt

Men det var ikke kun publikummerne, som var glade for banen – det var racerkørerne også. En af dem var Sir Stirling Moss, som beskrev sit første møde med den danske racerbane og det danske racerpublikum på følgende måde: ”Det, der med det samme slog mig ved min ankomst i 1958 til årets største løb, var den enorme entusiasme og interesse, der blev vist mig fra alle sider […]”.

Alt så umiddelbart godt ud for Danmarks første permanente racerbane. Men medgangen holdt ikke ved.

Nye tider nye tanker

Umiddelbart var der stor opbakning til projektet hos de lokale myndigheder i Roskilde, og åbningen af banen blev af Roskildes daværende borgmester betegnet som ”en mærkedag i Roskildes historie”. Ikke alle var dog lige så begejstrede for den nye racerbane. Ikke mindst banens placering i Roskilde by fik flere naboer til at klage.

Fra banens anlæggelse i 1955 og til lukningen i 1968 var en række beboelsesejendomme blevet opført i banens umiddelbare nærhed, og flere beboere følte sig generede af støjen og lugten fra banen. Klagerne fra de nærmeste beboere – herunder også klager fra det nærliggende hospital – startede allerede med at komme i 1955, og strømmen af klager tog til i årenes løb. Snart ændrede offentligheden også deres syn på støjgener og miljø, og i 1968 måtte banen lukkes ned.

Billeder af Roskilde Ring - før og efter
Copyright ukendt

Roskilde Ring i dag

Efter lukningen i 1968 begyndte endnu en omlægning af området – denne gang til et rekreativt parkområde. Motorstøjen og benzinlugten er for længst forsvundet, og banekonturerne anes kun svagt på de grønne plæner, hvor to røde vippegynger udformet som racerbiler står og vugger let i vinden.

Men uanset hvad har Roskilde Ring haft en stor betydning for motorsporten i Danmark. Det er nemt at glemme fortiden, og netop derfor er projekter som Det Virtuelle Museum – Roskilde Ring vigtige. Mindestenene og de tilhørende QR-koder er med til at minde os om fortiden.

Når vi bruger parken, er vi med til at definere livet på lige netop dette sted. Når vi spiller discgolf, holder picnic, går en tur og i særdeleshed når vi går hjem igen. Men mindestenene definerer stedet som et andet og mindre øjeblikkeligt sted. Som et sted med en flig af evigheden over sig. Fortællingen om Danmarks første permanente racerbane ligger stadig i muldet på Roskilde Ring. Det kan jeg mærke.