Formel 1 eksperten: Hvad kan vi forvente nu?

Den tætteste kamp om verdensmesterskabet i mange år, pyntet med hård rivalisering mellem de to, der står som de primære kombattanter til at vinde mesterskabet, har sikret os underholdning i topklasse, men kan det blive ved?

BMF1 i pitten på Monza . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/9 2021 klokken 09:09

Uanset hvilket hold man holder med, er der ingen tvivl om at det er godt for sporten, at der ikke er et hold der bare har taget teten og kampen på papiret kun står mellem to holdkammerarter.

Mercedes, der har været fuldstendig suveræn i alle årene under det nuværende regulativ, bliver nu presset til det yderste af et utroligt stærkt Red Bull hold, der i år har chassis og ikke mindst en Honda-motor til at udfordre i kampen om den samlede titel, ikke kun enkelte sejre.

Lewis Hamilton er fortsat manden man skal slå, hvis man vil vinde VM. Perfektionisten der er så stærk til at forfine hver enkel detalje og få det bedste ud af bil og hold, samt sig selv.

Men et uventet hårdt pres fra Max Verstappen, der modsat Hamilton, langt fra er perfekt, men som er på et hold der forstå at gribe chancen og som har midlerne til at presse Mercedes til det yderste, har slået revner i Hamiltons facade.

Vi har set kører-fejl fra britens side, som vi så i hans tidelige karriere, men som vi ikke har set i mange år, hvilket kan være det der ender med at afgøre mesterskabet.

Max Verstappen, på den anden side, laver også mange fejl, men færre end tidligere og han laver sjældent den samme fejl, to gange.

Samtidig har han flere gange vist, at han ikke er bange for nærkampe, heller ikke med Hamilton, hvilket så igen har kostet ham dyrt, men ikke mere end at de to fortsat er så tætte på hinanden i kampen om VM, at det på nuværende tidspunkt ikke har betydning.

Max Verstappen forsøger en overflyvning på Lewis Hamilton. Italiens GP 2021Max Verstappen forsøger en overflyvning på Lewis Hamilton. Italiens GP 2021
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images


I den resterende del af sæsonen, er der, på papiret, flere baner der passer til Red Bull end Mercedes, men når det er sagt, har vi flere gange i år set, at Red Bull har vundet på traditionelle Mercedes-baner og omvendt.

Som det ser ud nu, er der intet der er afgjort, andet end at vi kan forvente en tæt og ikke mindst hård kamp, hele vejen til Abu Dhabi, krydret med, for Red Bull og Mercedes, forstyrrende indslag fra McLaren, der med deres Red Bull lignende chassis og Mercedes power, ser virkelig stærke ud i år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1’s Power Rating: Ruslands GP Derfor kunne Bottas ikke overhale »