For 25 år siden på Spa, ændrede Formel 1 historien sig

Når Formel 1 feltet i weekenden indtager Spa-Francorchamps banen i Belgien, er det samtidig 25 år siden, en ung tysker fik sin Formel 1 debut. Han ændrede Formel 1 historien

Ricardo Patrese(2), Nigel Mansell(1) og Michael Schumacher(3). Mexico GP 1992 . Copyright Getty Images

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/8 2016 klokken 12:08

Michael Schumacher, der stadig er den mest vindende Formel 1 kører i historien, til trods for at der konstant dukker nye og til tider meget unge talenter op, fik sin Formel 1 debut på Spa, for 25 år siden.

Michael Schumacer fik en noget uventet debut, da Eddie Jordans belgiske stjerne Bertrand Gachot blev sendt en tur forbi fængslet, efter han havde fyret en pebberspray af i hovedet på en engelsk taxi-chaufør.

Eddie Jordan har senere fortalt, at han ikke tog Schumacher ind, fordi han havde set hans talent, men simpelthen fordi Mercedes valgte at købe sædet hos Jordan for 150.000 £.

Schumacher, der aldrig før havde kørt på Spa, havde nogle imponerende træninger, men selve løbet varede kun få meter for den hurtige tysker, da koblingen røg under starten.

Schumacher fik kun dette ene løb for Jordan, inden han kom til Benetton, som han vandt sine første verdensmesterskaber med.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Det tekniske hjørne: Udstødning Italiens GP: Kørernes dækvalg »