Ferrari-boss utilfreds med Räikkönen

Som det fremgik af TV-billederne, var Ferraris præsident, Sergio Marchionne, på besøg i pitten under Kinas Grand Prix. Han mener, at Kimi Räikkönen bør kaldes ind til en alvorlig medarbejdersamtale.

Sergio Marchionne . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 10/4 2017 klokken 12:04

Ferrari-præsidenten Sergio Marchionne (billedet øverst) har tit luftet sine meninger i fri luft og uden omsvøb, og denne gang havde hans bemærkninger adresse til den ene af teamets to kørere, Kimi Räikkönen.

Umiddelbart efter Kinas Grand Prix, hvor Marchionne var på besøg i pitten, udtrykte præsidenten en del frustration over Räikkönen, som han mente ikke havde lagt den korrekte strategi.

Især frustrerede det Ferrari-bossen, at det ikke lykkedes Räikkönen at passere Daniel Ricciardo, Red Bull, hvormed teamkammeraten, Sebastian Vettel, blev låst fast bag de tre. Situationen kostede værdifuld tid, og da det endelig lykkedes Vettel at passere Räikkönen, var tyskeren også hurtigt forbi Red Bull-køreren i jagten på den førende Lewis Hamilton.

Leave me alone - I know what I'm doing!
Copyright Ferrari Media


”Jeg talte med Maurizio (Arrivabene, red.) om det,” sagde Marchionne. ”Måske skulle de sætte sig ved et bord og tale med ham om det.

”I dag så det i hvert fald ud til at han havde travlt med alt muligt andet. Vettel var mere aggressiv.”

Marchionne blev derefter spurgt, om ikke det ville være fair at overveje, om Ferraris 2017-model måske er sat bedre op til Vettel end til Räikkönen.

”Absolut nej,” lød det kategorisk fra Ferrari-bossen.

Det forlyder ikke, hvad Kimi Räikkönen siger til anklagerne, men man kan forestille sig, at svaret vil lyde noget i retning af "leave me alone - I know what I'm doing".

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Horner: Verstappen blandt regnvejrs legenderne Kinas GP: Weekenden i billeder »