Christian Lundgaard der er vokset op i Hedensted, som i år kører med i Formula Renault Eurocup. Han skal når Formel 1 feltet kommer til Monaco, tage kampen op i byens smalle gader i hans Formula Renault 2.0. Christian er en del af Renault Sport Academy, hvor han er en af junior kørerne som Renault satser på til en fremtidig F1 karriere.
Det bliver et af de vigtigste løb i år for Christian, derfor har teamet og hans management, sikret ham de mest optimale forhold. Christian skal derfor allerede i kommende weekend køre løb i Frankrig, ved gadeløbet Pau Grand Prix, der er en afdeling af Formula Renault NEC. Selvom det er en anden serie end den, som Christian i forvejen dominere, gør flere af hans konkurrenter ham selskab i Pau. De kan også se vigtigheden i mere erfaring fra bybaner, forud for det vigtige Monaco GP. For 16-årige Christian Lundgaard, der fører mesterskabet i Formula Renault Eurocup, er det første gang han skal køre løb på en bybane, men det kun 16-årige talent, ser frem til udfordringen.
Lundgaard i Formel Renault Eurocup
Copyright Renault
Selv siger det unge super talent ”Jeg har virkelig set frem til, at prøve at køre ræs på en bybane” fortæller Christian Lundgaard og fortsætter. ”Det bliver en helt ny oplevelser, at komme til at køre så tæt på autoværnet, men det bliver godt at lære og jeg har glædet mig til at prøve det i lang tid. Så det er fedt, at jeg kan få lov til at stille til start i Pau, så jeg får noget erfaring. Jeg skal igen forsøge, at lære så meget som overhovedet muligt og der er ingen grund til at ødelægge noget, ved at oversatse. Jeg vil køre på mit max uden at risikere, at køre i barrieren. Vejrudsigten har vist, at der er mulighed for regn. Det er ikke let, at ligge ud med regnvejr på en så svær bane, men jeg er normalt god i regnvejr, så for løbet kan det måske være en fordel”.
For os der ikke er i Pao Frankrig i weekenden, så kan vi følge kvalifikationen og løbet på livestreames via Formula Renault NECs YouTube kanal og på Facebook. Tiderne for kvalifikationen og løb:
Lørdag:
Kvalifikation 1 (15 min.): 12:05 – 12:20
Løb 1 (30 min. + 1 omgang): 18:55
Søndag:
Kvalifikation 2 (15 min.): 09:25 – 09:45
Løb 2 (30 min. + 1 omgang): 18:02