Eksklusivt interview med Kevin - Del 3/3

I forbindelse med Italiens Grand Prix på Monza har vi haft et solointerview med Kevin Magnussen, og vi bringer her tredje og sidste del, hvor vi starter ud med et læserspørgsmål.

”Martin Wilhelm-Nielsen spørger: Haas-raceren har som bekendt samme motor som Ferrari. Hvor skal der skrues, for at den nærmer sig top 3-teamene?”

”Jamen, der skal forbedres aerodynamisk. Det er der, vi mangler mest. Vi skal også have meget mere knowhow på dæksiden for at få det bedste ud af dækkene. Vi gætter os frem meget af tiden lige nu,” svarer Kevin.

”Vi lærer selvfølgelig rigtig meget, og vores læringskurve er meget stejl lige nu i et splinternyt team. Det er kun vores anden sæson. Og der er sindssygt meget at lære. De andre teams har rigtig meget erfaring, og det er svært at hamle op med mange gange, hvilket også kan forklare nogle af vores udsving.”

Kevin uddyber problemstillingen yderligere.

”Når vi er lidt ustabile fra løb til løb, så skyldes det meget, at vi ikke har så meget erfaring. Nogle gange rammer vi rigtigt, og så er det helt perfekt. Andre gange er der noget, vi ikke forstår, og så er vi bagud. Men vi kommer hurtigt efter det.”

Interview med Kevin på Monza
Copyright BMF1

”Det synes jeg også, at vi hørte den forklaringen i tiden hos Renault,” nævner jeg. ”Her sagde I ofte ’under træningen var vi så og så hurtige, men under kvalifikationen var vi ikke.’”

”Sådan er Formel 1 generelt set,” svarer Haas-køreren. ”Men det er bare sådan, at jo mindre erfaring du har, desto sværere er det. Sådan er det bare.”

”Hvordan ligger en højhastighedsbane som Monza til Haas-raceren? Det gik jo fint i Baku, som også er en højhastighedsbane. I var ikke optimistiske, men alligevel sluttede du som nummer syv.”

”Ja, men det var stadig en sløj fart vi havde i bilen. Og det var ikke på grund af, at vi var hurtige, i hvert fald, at vi blev nummer 7,” lød det med et smil. ”Vi kørte uden om alle problemerne og kørte et rigtigt godt løb, så jeg ved ikke, hvor meget der er at sammenligne mellem Baku og Monza, andet end langsiderne.”

”Baku har meget, meget langsomme sving med ’stop og afsted’. Her (på Monza) er der meget mere flow på banen, og det kan blive til vores fordel.”

”Michael Lauritzen spørger: ’Når Formel 1 en dag ikke er din arbejdsplads mere (forhåbentlig først om mange år, tilføjer han), hvilken løbsserie vil du så have øverst på ønskelisten?”

Kevin tænker sig om et øjeblik.

”Det kommer meget an på situationen. Der kommer jo også et tidspunkt, hvor jeg gerne vil have nogle børn, hvor det - forhåbentlig efter 10-15 års hårdt arbejde i Formel 1, vil være mere hensigtsmæssigt at bruge lidt mere tid derhjemme sammen med eventuel familie,” smiler han.

Kevin Magnussen i Baku. Aserbajdsjans Grand Prix 2017.
Copyright Haas F1

”Ja, det er ret svært at sige nu, men jeg er ret sikker på, at når jeg stopper - og uanset hvor gammel jeg er til den tid - så vil jeg altid komme til at savne at køre race,” uddyber Haas-køreren eftertænksomt. ”Så jeg tror ikke på, at jeg nogensinde kommer til at give fuldstændig slip på det,”

Han fortsætter: ”Jeg vil altid komme til at køre en eller anden form for race, og det tror jeg er meget normalt, hvis man sammenligner med andre ting. Golfspillere, fodboldspillere…, de spiller også en lille smule bagefter. Men når jeg er færdig med Formel 1, så skal det i hvert fald ned på et helt andet niveau… med mindre det er om to år,” griner Kevin.

Herefter skifter vi spor.

”Hvilket team kunne du se dig selv i efter 2018?”

”Min drøm og mit mål er at blive verdensmester, så derfor er det svært at sige ’det team eller det team’,” svarer Magnussen.

”Så snævrer mulighederne sig jo ret meget ind,” nævner jeg.

”Det skal være der, hvor der er størst chance for at blive verdensmester, men det bliver ikke nemt at komme i betragtning til en mesterskabsbil allerede ved den nye forhandling. Jeg skal i hvert fald gøre, hvad jeg kan, men jeg tror bare at der p.t. står nogle andre foran mig i køen.”

”Men det må jeg bare arbejde på at lave om,” lyder det målrettede svar fra den 24-årige dansker.

”Så jeg hører ikke, at du siger Ferrari?” forsøger jeg.

”Alle kørere drømmer om det. Det tør jeg godt sige på deres vegne, men jeg er også en realistisk person, så lige nu står jeg ikke forrest i køen. Men det kan jeg sagtens komme til om fem år eller derefter. Lige nu ved jeg bare, at det ikke er sådan, og at jeg skal arbejde på at komme forrest i køen.”

Og med dette svar sluttede tredje og sidste del af vores solointerview med den danske Formel 1-kører.