Ferrari kan være sidste hold

Sebastian Vettel udtaler i et interview, at han anser Ferrari som det sidste hold, han kører for i Formel 1. Man skal dog aldrig sige aldrig, og en lignende udtalelse kom fra Fernando Alonso, år før han skiftede til McLaren.

Kinas GP 2015 . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 21/4 2015 klokken 14:04

På spørgsmålet om, hvorvidt Ferrari kan være Sebastians sidste hold, siger han:

”Ja, definitivt.”

”I øjeblikket tænker jeg ikke så langt frem, men jeg er ikke den type person, der skifter hold fra det år til det næste. Sådan har jeg aldrig været indenfor nogen områder af mit liv.”

Sebastian Vettel nyder i øjeblikket tiden hos Ferrari
Copyright Ferrari Media


Vi skal dog ikke forvente, at den firedobbelte verdensmester kommer til at kede sig, når han engang stopper i Formel 1.

”Uddannelse er en mulighed.”

”Man er nødt til at lave noget senere i livet, så man ikke kommer til at kede sig. Hvad skal man lave i al den tid?”

”Man kan ikke bare tilbringe 30 år tilbagetrukket – Det ville være en katastrofe.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel: Fokusset ligger på Mercedes Wolff: Det er vigtigt for Formel 1 »