• Forside

Trulli forlænger med Toyota

Der har længe været klare indikationer om, at italieneren Jarno Trulli ville forlænge sin aftale med Toyota, tilt rods for den manglende stabilitet fra det japanke holds side. Nu skulle aftalen angiveligt være på plads og man forventer den vil blive offentliggjort i den kommende weekend.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/7 2006 klokken 09:07

Den nu 32 år gamle Jarno Trulli, har ved flere lejligheder bevist, at han er en af de hurtigste piloter i feltet, især når det gælder en enkelt omgang, hvor han flere gange har formået at placere sin Toyota helt fremme i feltet.

Men det har også betydet, at fordi Toyotaen ikke har været hurtig nok i løbene, har Trulli ageret prop i feltet.

Det lader dog til at være slut nu, så nu mangler stabiliteten kun. Ifølge Trulli, har han dog kun rosende ord til overs omkring udviklingen: ”Det er rigtigt at vi har mange nedbrud, men det er aldrig den samme ting der går galt,” kom det fra italieneren.

Nu skulle det dog være sikkert og vist, at vi vil se Jarno Trulli tage endnu en sæson hos Toyota, hvilket også forventes at Ralf Schumacher gør.

Derimod, er der ikke meget der tyder på, at Olivier Panis bliver hos Toyota.

Franskmanden lader til at være træt af kun at teste og ønsker igen at kørere rigtige løb. En karriere i DTM ser ud som en sandsynlighed.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.