Lang ventetid hos Force India

Force India har fået en meget skidt sæsonstart, og der kommer ikke en opdatering af bilen før om to måneder.

Force Indias motorhome på Hungaroring. . Copyright Jens Hvas

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 15/4 2015 klokken 19:04

Force India har ikke fået den bedste start på sæsonen. I sæsonens første tre løb har det indiske team samlet sølle syv point sammen, hvilket er langt fra, hvad man er vant til.

Nico Hülkenberg
Copyright Sahara Force India


Den dårlige sæsonstart skyldes, at bilen VJM08 ikke blev klar i tide til de første tests, så man har ikke testet så meget i den.

”Det er frustrerende for teamet. Vi er vant til at kæmpe med om at komme i Q3 og at være i pointene hver gang. Men lige nu har vi nogle problemer, lige som McLaren har det, og vi bliver nødt til at arbejde hårdt for at få de resultater, vi vil have,” udtaler Force Indias Bob Fernley.

Sergio Perez foran Fernando Alonso
Copyright Sahara Force India


Dog skal vi ikke regne med forbedringer i de kommende Grand Prixer. Teamet har nemlig først deres nye aerodynamiske pakke klar til det østrigske Grand Prix i slutningen af juni.

”Vi er optimistiske og tror, den nye pakke vil få os tilbage i kampen om pointene,” udtaler Fernley.

Sergio Perez
Copyright Pirelli


Det bliver spændende at se, hvad Force India kan udrette, når de får deres nye aerodynamiske pakke. Dog må man sige, at hvis de virkelig først får den i slutningen af juni, så får de svært ved at nå op på højde med sidste sæson, der var den bedste i teamets historie.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso får fyret reporter Renault: Ingen løsning i den nærmeste fremtid »