Brundle: Han er den nye Senna eller Schumacher

Den tidligere Formel 1 kører Martin Brundle har store forventninger til Max Verstappen. Faktisk er de så store, at han ser muligheden for, at den Unge Max bliver den nye Senna eller Schumacher.

Max Verstappen . Copyright Getty Images/Toro Rosso

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 14/4 2015 klokken 20:04

Den tidligere britiske Formel 1 kører Martin Brundle, der til daglig gør den som ekspert på TV, er ikke i tvivl om, at Max Verstappen en dag bliver verdensmester.

”Han er en mega stjerne i svøb. Inden han bliver 20 år vil han køre for et hold, der kæmper med om mesterskabet. Efter min mening viser han de samme egenskaber, som Ayrton Senna og Michael Schumacher gjorde i sin tid.”

Barcelona test 19.-22. februar
Copyright Getty Images/Toro Rosso


Med hensyn til Verstappens unge alder, så siger Brundle, at Verstappen jo er meget ung, men der sidder et gammelt og rutineret hoved på hans skuldre.

”Han er en ung gut, men han er rolig. Det er klart, han vil lave nogle fejl i starten, men han har farten, og det virker også til, at han har masser af rutine, trods sin unge alder.”

Billeder fra Valencia 2012
Copyright Daimler-Benz


Brundle kørte selv mod Senna og Schumacher op gennem sin karriere. Senna krydsede han klinger med i den britiske Formel 3 serie, hvor Brundle i 1983 blev nummer to efter Senna. Derefter kom de begge til Formel 1, hvor de kørte mod hinanden op gennem 80'erne. Med hensyn til Schumacher, så var Brundle og han holdkammerater i tyskerens første sæson hos Benetton. Så Brundle ved, hvad han snakker om, når han sammenligner en kører med de to legender.

Ayrton Senna, Alain Prost og holdkammeraterne Nigel Mansell og Nelson Piquet
Copyright Williams F1


Der er ingen tvivl om, at den unge Verstappen har fået en rigtig god debut i motorsportens kongeklasse. Så måske har Brundle ret i, at det er en kommende megastjerne vi har med at gøre.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bianchi skulle have kørt Sauber Ikke flere teamordrer! »