Jenson Button, McLaren, har fået et klip i sin Formel 1-licens og er blevet tillagt 5 strafsekunder, hvilket betyder, at briten bytter plads med Carlos Sainz, Toro Rosso, som dermed får en gratis 13. plads i Kinas Grand Prix.
”Jeg troede, at jeg havde plads nok på indersiden, og ja, jeg kan egentlig ikke sige mere,” lød det fra en skuffet Jenson Button.
Jenson Button
Copyright McLaren Media
Påkørslen skete på 48. omgang, da Button ramte bagpartiet på den forankørende Lotus med Pastor Maldonado, der for en gangs skyld, fristes man til at sige, var helt uskyldig.
”Det er en hændelse, man aldrig ønsker sig, men det var en fejlbedømmelse fra min side,” indrømmede Button.