Force India forsinket

Force India kom meget sent på testbanen med dette års VJM08, og holdet har da også meldt ud, at de arbejder på en B-model. Denne model er dog blevet en måned forsinket i forhold til forventningerne.

Sergio Perez . Copyright Force India

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/4 2015 klokken 19:04

Oprindeligt skulle B-modellen debutere i Monacos smalle gader, men den er som sagt blevet forsinket. Nu forventer man i stedet en debut på Red Bull Ring i juni måned.

Force India præsenterede deres nye bemaling i Mexico City 21. januar på en VJM07 med ny næse.
Copyright Sahara Force India


Det er bl.a. forsinkede forhandlinger med Toyota omkring brugen af deres state-of-the-art vindtunnel, der er medvirkende til B-modellens sene ankomst i år.

Bob Fernley fra Force India siger:

”Uheldigvis var der i processen et rimelig skridt tilbage, og jeg tror ikke, vi virkelig kommer til at se en Force India oppe i front før formodentlig midt på sæsonen.”

Sergio Perez
Copyright Pirelli


Teamejer Vijay Mallya supplerer:

”Alle på holdet fortjener ros for den store stabilitet på VJM08, men der er lang vej endnu på udviklingens lange vej.”

”Vi ved, hvilke områder vi skal forbedre, og jeg er blevet imponeret over holdets holdning. Moralen er stærk, og vi vil fortsat kæmpe hårdt for at score så mange point som muligt i de tidlige løb.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Race i Roskilde Hvad der er gammelt, behøver ikke være dårligt »