McLaren forventer ingen fremgang

På trods af de positive takter, Mclaren viste i Malaysia, så forventer teamet ikke, at man har forbedret sig synderligt frem mod det kinesiske Grand Prix.

Malaysias GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 7/4 2015 klokken 18:04

Det hårdt prøvede McLaren team var ikke heldige under det malaysiske Grand Prix, da begge teamets biler måtte udgå. Ind til da havde der dog været positive takter at spore. McLaren tror dog ikke, at de er kommet tættere på konkurrenterne, når det går løs i det kinesiske Grand Prix i weekenden, snarere tværtimod.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


”jeg tror ikke vores bil vil være lige så god her, som den var i Malaysia. Specielt ikke, hvis vejret er koldt og blæsende, som det plejer at være i Shanghai på den her tid af året,” udtaler Fernando Alonso.

Også teamchef Eric Boullier deler bekymringen omkring, hvorvidt McLaren raceren kan gøre det godt i Kina.

”Vi tager intet for givet, og vi ved godt, at de næste to løb kan blive svære for os, fordi vores bil ikke har den power, der skal til på langsiderne,” siger Boullier.

Billeder fra lørdag Japan 2014
Copyright McLaren Media


Det bliver spændende at se, om McLaren har ret i deres bekymring. Men målet for McLaren må være at få bilerne i mål.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Susie skuffet Max Mosley frygter kollaps »