Vettel bliver langsommere

Hvis det passer, at en racerkører mister en tiendedel pr. omgang pr. barn, så bliver Sebastival Vettel snart langsommere. For godt nok er Sebastian far til Emilie, men hun får snart en bror eller søster.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/4 2015 klokken 10:04

Det var Bernie Ecclestone, der brød tavsheden i et interview med ’Bild am Sonntag’:

”Sebastian virker til at være en meget glad mand."

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


”Han skal være far for anden gang, og hans bil er tydeligvis hurtig.”

Sebastian Vettel holder sig helst fra mediernes søgelys, og den tyske Ferrari-kører har ikke selv udtalt sig om sagen. Det har hans talskvinde i stedet.

”Så vidt jeg ved, så har de to (Sebastien og Bernie, red.) ikke talt sammen.”