Efter at have tænkt, vendt og drejet det der skete i Monaco, hvor Michael Schumacher angiveligt parkerede sin bil i et sving, for på den måde at forhindre Fernando Alonso i at få en sidste chance for at tage pole, er Eddie Jordan kommet frem til den konklusion, at hvad enten Schumacher gjorde det med vilje eller ej, gør ham ikke til en snyder.
”Der er stor forskel på en der snyder og en der får tingene til at blive mere fordelsagtige for sig selv,” kom det fra Ireren. ”Det Michael gjorde var, at optimere sin egen chance, han snød ikke.”
Man kan sige, at Jordan har ret i sin udlægning, der er jo ingen der siger, at Fernando Alonso havde taget pole, hvis nu Schumacher ikke havde lavet det lille nummer. Det var jo ikke spanierens eneste chance, men dog hans sidste.
Ferrari i Monacos gader 2006
Eddie sammenligner Monaco sagen, med Maradonas legendariske ”guds hånd”, da han skurede det afgørende mål i VM finalen mod England i 1986.
”Det der skete for Michael, var at han så op og opdagede at Alonso var ude på en rigtig hurtig omgang, hvorefter han i et svagt øjeblik valgte at parkere sin bil,” kom det fra Jordan, der også understregede, at Schumacher efterfølgende havde undskyldt over for Alonso.
Det der skete efterfølgende, var et tegn på alle de andre piloters misundelse. Ikke en eneste af de andre, kan frasige sig for at have gjort et eller andet, for at forhindre deres nærmeste konkurrent i at klare sig bedre end dem selv.
Der har flere gange været beskyldninger, og domme, for at have forhindret kørere i at klare sig godt i kvalifikationen. Tilmed er der flere der direkte har kørt meget bredere, end de kunne forsvare under løbene.
Så ifølge Jordan, er Schumacher ikke en skurk, men blev bare ramt af grådighed i et svagt øjeblik.