Hvis du har hørt om bilmærket Tesla (eller måske endda prøvekørt en), så ved du, at en el-motor kan accelerere meget voldsomt, og helt fra start af, modsat en benzinmotor, som leverer flest hestekræfter ved meget høje omdrejninger.
Desuden er el-biler miljøvenlige, da de ikke producerer nogen form for udstødningsgas, når de kører. Det er især det grønne budskab, som FIA gerne vil udbrede.
Her vil BMF1 gennemgå de vigtigste detaljer, som du skal vide for at følge med i Formula E. Husk også at du kan komme til Berlin i maj for at se et Formula E løb LIVE i samarbejde med Rapido Travel!
Læs mere hér:
Formula E i Berlin med Rapido Travel 22. - 24. Maj 2015
En Formula E racer
Copyright Formula E
FanBoost
FanBoost er en overhalings-knap, som hver kører kan benytte i max. 5 sekunder pr. bil under et løb.
Inden hvert løb afholder FIA en fan-afstemning, hvor alle fans kan stemme på kørerne. De tre kørere der får flest stemmer, modtager 5 ekstra FanBoost-sekunder pr. bil til det kommende løb. Afstemningen åbner om mandagen, 10 dage inden løbet køres. Vinderen af FanBoost afstemningen bliver fundet 20 minutter før løbet starter om lørdagen.
FanBoost knappen giver ca. 40 Hk ekstra og kan fx bruges til overhaling eller til at forsvare sin placering efter et pitstop, når køreren kommer ud på kolde dæk.
Racerne
I 2014/2015 sæsonen kører alle teams med den samme racer, som er udviklet af Spark Racing Technology med dele fra bl.a Renault, McLaren Electronics Systems og Williams Advanced Engineering. Raceren hedder Spark-Renault SRT_01E, og hvert team har to racere pr. kører pr. løb – kørerne skifter mellem de to biler midt i løbet i et pitstop.
McLaren Electronics Systems har leveret el-motoren (Motor/Generator Unit, eller MGU’en), som maksimalt kan levere 200 kW output (svarende til 270 Hk), hvilket kun sker under kvalifikationen. Hver racer har to motorer, én på hvert baghjul. I race-mode bruger motoren 150 kW (svarende til 202,5 Hk), men køreren kan trykke på en knap for aktivere FanBoost funktionen, sådan at motoren bruger 180 kW (svarende til 243 Hk). Under nedbremsninger bruges motorerne som generatorer, der lader batteriet op for at øge rækkevidden.
Hver racer har et batteri, der kan levere op mod 200 kW. Batteriet er leveret af det Williams-ejede firma, Williams Advanced Engineering.
Normalt har en el-bil ikke en gearkasse, da motoren leverer den samme kraft fra 0 til max omdrejninger. Dette gælder dog ikke helt på samme måde, når der er tale om en racerbil, der kan køre 225 km/t, så derfor har Formula E racerne en 5-trins gearkasse.
Fakta om racerne |
Vægt (inkl. kører) |
Mindst 896 kg, batteri 320 kg |
Bredde |
max. 180 cm |
Længde |
max 500 cm |
Accelleration (0-100) |
3 sek |
Topfart |
225 km/t |
Traction control |
Nej (forbudt) |
Fælge |
18 tommer |
Dæk |
Michelin dæk med mønster til både tørvejr og regnvejr. 260 mm front, 305 mm bag |
Kørerne
FIA har gjort sig umage for at få de rigtige kørere til at deltage i serien, så du vil kunne opleve mange velkendte navne i Formula E. Bl.a. den tidligere BMW Sauber kører, Nick Heidfeld og den lynhurtige italiener, Jarno Trulli.
Nicolas Prost er også med og ligger blandt de førende i årets sæson.
Formula E løbet i Long Beach - Long Beach ePrix. Leonardo DiCaprio var med
Copyright FIA Images
Reglerne
I 2014/2015 sæsonen skal alle racerne være ens, mens reglerne vil være mere lig Formel 1 i 2015/2016 sæsonen. Det betyder, at hvert team kan udvikle sin egen racer fra bunden af.
Et løb afvikles på én dag for at forstyrre værtsbyen mindst muligt. Om morgenen køres der to frie træninger, og fra 12:00 til 12:55 køres der fire kvalifikationsrunder. Løbet køres fra 16:00 til 17:00.
Under hvert løb skal alle kørere foretage mindst et pitstop, hvor der skiftes racer. Racer nr. to har friske dæk monteret.
Det er ikke tilladt at skifte dæk, bortset fra hvis dækket er punkteret.
Hvor køres der?
Formula E bruger ikke nogle af de baner, som vi kender fra Formel 1. I stedet bruges der by-baner opstillet til formålet i storbyer rundt omkring i hele verden.
I 2014/2015 sæsonen køres der 10 løb.
Der køres bl.a. i Miami, Beijing, Moskva og Berlin. Sidstnævnte løb kan du opleve i maj med Rapido Travel.