Er Mercedes stadig aldeles suveræne? Har Ferrari overhalet Williams og Red Bull i kampen om at være best of the rest? Er Saubers fine testresultater udtryk for et reelt fremskridt i fohold til sidste år? Og hvordan skal det gå McLaren og ikke mindst Kevin Magnussen?
Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz
Vi har mange uafklarede spørgsmål, men nu hvor det gælder kvalifikationen, kan vi regne med at få besvaret mange af dem. Der er ingen grund til at holde noget tilbage i den næste times tid, så nu får vi et reelt billede af det øjeblikkelige styrkeforhold.
Solen skinner gennem hullerne i skydækket over Albert Park i Melbourne. Lufttemperaturen ligger omkring de 28 grader, mens asfalten er 38 grader varm, og det blæser en hel del.
Vi får ikke Manor Marussia at se i denne session, men om det får betydning for formatet af sessionen, ved vi endnu ikke.
Q1
Uret er startet, og det er Toro Rosso, der åbner ballet. Carlos Sainz Jr. er første mand på asfalten.
Sainz er ude på Medium dækkene, og mon ikke det bliver det generelle valg her i Q1?
Sainz' første tid ender på 1:33.094, men han bliver starks overgået af flere andre kørere.
Mod forventning er flere kørere allerede nu ude på Soft dækkene, bl.a. Räikkönen i Ferrari. Kimi kører nu på 1:30.188
Flere kørere har problemer i sving 1. Både Hülkenberg, Ricciardo og Hamilton tager græsset i brug i banens første sving.
Kevin har fået noteret sin første tid, og det rækker til en øjeblikkelig P13. Button kan heller ikke holde bilen på asfalten i sving 1.
Med 8 minutter igen er det Ferrari, der fører an. Vettel er bedst foran Räikkönen, mens Mercedes kun er P4 og P6. Med til historien hører dog, at Mercedes kører på Medium dæk, mens Ferrari er på Soft.
Magnussen nu på P11, mens Button er på P12. Samtidig tager Rosberg sig af P1, stadig på Medium dæk. Mercedes ser stærke ud.
Hamilton nu hurtigst. Han er 3/10 hurtigere end Rosberg.
Endnu har vi slet ikke set Daniil Kvyat på banen.
Maldonado og Sainz hænger i den tunge ende. Det laver de om på med 3 minutter igen, og nu er det pludselig de 2 McLaren kørere, der har problemer.
Carlos Sainz Jr.
Copyright Getty Images/Toro Rosso
Verstappen sætter sin Toro Rosso på P3. Rigtig imponerende af den unge hollænder.
Både Magnussen og Button er på banen igen, og nu er det sidste udkald.
Daniil Kvyat tager sig af P13 i sit første forsøg.
Tiden er gået, så de nuværende omgange bliver sidste forsøg, og det rækker ikke for hverken Kevin eller Jenson.
Jenson Button
Copyright Pirelli
Q1 er slut, og det samme gælder arbejdsdagen for både Kevin Magnussen, Jenson Button og svenske Marcus Ericsson. Grundet Manor Marussias fravær skal der kun elimineres 3 kørere her i Q1, så vi får altså 15 biler på asfalten i Q2.
Q2
Tiden er gået i gang, men ingen har travlt med at komme ud på asfalten.
Første kører til at forlade garagen er Felipe Nasr i Sauber. Han efterfølges af Williams og Mercedes, og her i Q2 ser det ud til, at de fleste vælger Soft dækkene fra start.
Nasr kører 1:29.614 i sit første forsøg, og det er en stærk tid fra Sauber.
Nu er også Ferrari på banen. Bottas sætter sin Williams på P1 med en tid på 1:28.012, men Hamilton sætter ham på plads med en tid på 1:26.894 - skræmmende tid fra Mercedes.
Valtteri Bottas
Copyright Pirelli
Rosberg nu ind på P2, og Daniel Ricciardo tager sig af P4.
Over radioen melder Rosberg om motorproblemer. Ikke gode nyheder for Mercedes.
Vettel sætter sin Ferrari på P3, knap 1 sekund langsommere end Hamilton.
Stilstand med 5 minutter igen. Stort set alle er i pit efter nye dæk.
Kvyat, Nasr, Hülkenberg og Perez er de kørere, som lige nu ser ud til at ryge ud her i Q2.
3 minutter igen, og nu er det sidste udkald for kørerne i den tunge ende. I front ser Mercedes, Ferrari og Williams ud til at være på den sikre side, men resten af feltet ligger tæt.
Felipe Nasr
Copyright Pirelli
Ricciardo er på vej rundt, og det ser relativt godt ud for den lokale helt. Han ender på P6, mens Maldonado tager P7. Felipe Nasr ser ud til at sætte en supertid, men han bliver alligevel skubbet udenfor top 10.
Bottas klemmer sig ind på P4 mellem de 2 Ferrarier.
Tiden er løbet ud, og det er slut for Nasr, Verstappen, Kvyat, Hülkenberg og Perez.
Q3
Vi er i gang med de afgørende 12 minutter, og det er Williams, der åbner ballet. Bottas er første mand på banen.
Efter 2 minutter er stort set alle mand på banen, og nu kan vi forvente, at der bliver givet fuld gas.
Den første tid vi får ind, ligger på 1:28.892, og den kommer fra Räikkönen. Finnen er på brugte dæk, og han overgås også straks af Hamilton med 1:26.419. Super omgang fra den forsvarende mester. Mon det er pole tiden, vi får allerede der?
Rosberg kører i pit uden at have sat en tid.
Lige nu er det Hamilton foran Vettel, Massa og Räikkönen.
Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles
Stilstand med 4 minutter igen.
Uret viser 3 minutter igen, og nu bliver der trafik. Alle vælter ud af pitten på stort set samme tidspunkt, og der kun nåes en enkelt omgang.
Hverken Rosberg eller Bottas er noteret for en tid endnu, så det er alt eller intet for de 2 herrer.
Her kommer Ricciardo, og det rækker til P3. Australieren kan nå en omgang mere. Räikkönen tager P3, og Rosberg tager P2. Hamilton forbedrer sin tid, og her kommer Massa over stregen i en flot tid. Brasilianeren tager P3 og skubber dermed de 2 Ferrarier ned på P4 og P5.
Lewis Hamilton viser skræmmende styrke
Copyright Daimler Benz
Facit er altså Hamilton på pole, Rosberg på P2, Massa på P3, mens Vettel og Räikkönen tager sig af P4 og P5. Den lokale helt Daniel Ricciardo starter søndagens GP fra P7.
Hvad kan vi så udlede af denne første kvalifikation? Først og fremmest er der intet, der tyder på, at Mercedes har sat deres forspring fra sidste år over styr. Hamilton og Rosberg ser fortsat skræmmende stærke ud, og man sidder tilbage med indtryk af, at der skal et uheld eller en teknisk defekt til at stoppe dem. I denne session er der et hul på 1,4 sekund fra Hamilton på pole til Massa på P3, og det er altså voldsomt.
Lewis Hamilton, Hockenheim 2014
Copyright Daimler Benz
Ferrari ser ud til at have taget et spring fremad, som vintertestene også antydede. Hvis Vettel og Räikkönen kan finde ud af at samarbejde, kan de meget vel have en stor sæson foran sig. Williams skal i hvert fald stramme sig an, hvis de skal holde fast i deres position som førsteudfordrer.
Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media
McLaren fortsætter med at skuffe. Det er svært at forstå, hvordan de kan være så langt bagefter efter den lange forberedelsesfase, som de har gennemgået sammen med Honda. Skuffende for et så hæderkronet team som McLaren.
Toro Rosso ser spændende ud. Verstappen og Sainz er 2 af de mest hyppede kørere i feltet, og indtil videre lever de fint op til forventningerne. Toro Rosso kører nærmest lige op med Red Bull, og det må siges at være rigtig flot.
Carlos Sainz Jr., Barcelona test 19.-22. februar
Copyright Getty Images/Toro Rosso
Lotus har set lovende ud under vinterens tests, men de formåede ikke at tage farten med over denne løbsweekend. Indtil videre er undertegnede ikke imponeret over deres indsats.
Pastor Maldonado
Copyright Pirelli
Sauber ser ud til have taget et stort skridt i den rigtige retning i forhold til sidste år, hvor holdet ikke scorede et eneste point. Felipe Nasr var meget tæt på endda at komme med i Q3, og et er en lovende start på sæsonen for de blå-gule.
Marcus Ericsson
Copyright Sauber Motorsport
Force India var derimod en skuffelse. I sidste sæson lykkedes det kun med nød og næppe for McLaren at slutte foran Force India i den samlede stilling, og det niveau ser de ikke ud til at kunne holde i år.
Nico Hülkenberg
Copyright Force India
En ærgerlig kvalifikation set med danske øjne - men der er meget der tyder på, at vi har et spændende løb i vente i morgen. Hvis Mercedes får lov at tage starten, kan det meget vel tænkes, at de stikker af fra resten af feltet, men kampen om de næste pladser ser ud til godt at kunne byde på masser af drama.