Sebastian Vettel og Eva

Der er en ny kvinde i Sebastian Vettels liv. Det er ikke kæresten, men derimod Eva. Eva er en stor rød maskine med gode former, men også en kampvægt på 702 kg. Sebastian Vettel har valgt at kalde sin første Ferrari SF15-T for Eva.

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/3 2015 klokken 13:03

Der har været en del ”kvinder” i Sebastian Vettels liv. Fire af dem har givet ham VM-titler. Det håber den tyske kører naturligvis også, at den nyeste kvinde vil bringe. Sebastian har overtaget den rolle, som Michael Schumacher havde hos Ferrari.

Nico Rosberg ser gerne, at Vettel og Ferrari giver dem modstand i år, men ikke for meget.

”Det vil være rart, hvis han kan gøre vores liv besværligt. Men jeg tror, det vil tage dem et stykke tid.”

Vettel og Eva
Copyright Ferrari Media


Mercedes' chef Niki Lauda udtaler til ’Focus’:

”Italienerne har altid behov for en kører at se op til. Sebastian er nu i den position, som Schumacher engang havde.”

Hvordan Eva opfører sig mod de 19 andre biler, får vi første indikation af i nat, hvor første træning afvikles.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber tabte appellen Kevin vil vise sit værd »