• Forside

Todt tilbudt ny Ferrari kontrakt

Ferraris kontrakt med Jean Todt udløber efter denne sæson, men det italienske hold, har ikke ligefrem lyst til at sende franskmanden, der har betydet så meget for holdet, på pension endnu. Så med et lukrativt tilbud, har de nu forsøgt at få ham til at blive et år mere.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/7 2006 klokken 09:07


Ferraris præsident Luca di Montezemolo, skulle ifølge de seneste rygter, have tilbudt Todt et ekstra år på posten, et tilbud der angiveligt skulle være så generøst, at det vil være svært at takke nej til.

At di Montezemolo skulle være så ivrig efter at holde fast i den lille franskmand, kunne meget vel tyde på, at Michael Schumacher tager mindst en sæson mere i Formel 1.

Meget tyder dog på, at det allerede er et faktum at Michael Schumacher forlænger med Ferrari, selvom intet er offentliggjort endnu. Det er nemlig kommet frem, at tyskeren indgår i Bridgestones marketingsplaner for 2007, som aktiv Formel 1 pilot.


Michael Schumacher og Jean Todt er et perfekt team

En talsmand fra Bridgestone udtaler omkring dette rygte: ”Alt hvad jeg kan sige til denne sag, er at Michael Schumacher er en meget vigtig figur i forbindelse med vores markedsføring.”

Om det så er en af eller bekræftelse, er op til jer at bedømme.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER