Sidste års nummer to i kampen om verdensmesterskabet, Nico Rosberg, føler sig bedre forberedt til at tage kampen op med hans holdkammerat Lewis Hamilton i den kommende sæson.
Nico Rosberg. Copyright Mercedes AMG
Rosberg mener nemlig, at han er blevet styrket af nederlaget i VM duellen sidste år, fordi han nu er mere opsat end nogensinde på at vinde verdensmesterskabet i Formel 1.
”Jeg er blevet klogere de sidste par år, der er nu færre situationer, der er ukendte for mig, og jeg er klar på, at alt kan ske på banen,” udtaler Rosberg.
Nico Rosberg. Copyright Daimler Benz
Rosberg kommenterer også på, hvad hans svagheder i 2014 sæsonen var, og her fremhæver han specielt, at han synes, han var for svag i de direkte mand-mod-mand dueller mod en hårdt kørende Hamilton.
”Hamilton gjorde det bedre end mig på det punkt, så det er et punkt, jeg skal forbedre til den kommende sæson.”
Nico Rosberg og Lewis Hamilton. Copyright Mercedes AMG
Det bliver spændende at følge Mercedes duellen i den kommende sæson, selvom det ville være rart hvis lidt flere kørere og teams kunne være med i VM kampen langt hen på sæsonen, så vi kan få en lidt mere spændende sæson end sidste års Mercedes show.