Grosjean var kun netop kommet til Danmark og var positivt overrasket over vejret. Han har tidligere været i Danmark, og ved den lejlighed var det koldt og tåget. På denne mandag skinnede solen fra en skyfri himmel, og Hellerup Havn viste sig fra sin bedste side.
BMF1 spurgte Grosjean om de største ændringer for Grosjean personligt. Først er der det nye hjelm-design. Grosjean kører med nr. 8, og hjelmens nye design er en blanding af flere af Grosjeans tidligere hjelme. "Det er det eneste, vi som kørere kan sætte vores eget præg på. Og det skal også passe til bilen," sagde Grosjean.
Romain Grosjeans nye hjelm i 2015
En anden stor ændring i år er. at Grosjean har fået en ny løbsingeniør, eftersom hans gamle løbsingeniør nu er forfremmet til Chief Engineer i Lotus F1. Den nye løbsingeniør, Julien Simon-Chautemps, har været hos Lotus siden 2011. "Fordelen ved min nye løbsingeniør er, at han taler fransk, så det gør kommunikationen lettere. Det er en naturlig proces at min tidligere ingeniør rykker op i teamet, nu hvor han har fået mere erfaring".
Den sidste store ændring er, at Lotus F1 nu skal køre med en Mercedes Power Unit (i stedet for Renault som Lotus kørte med i 2014).
"Selvfølgelig er det en stor forskel, og Mercedes har den bedste motor, men samlet set er det 50/50 mellem motor og aerodynamik, og hér har Lotus arbejdet meget med at forbedre racerens samlede pakke".
Saxo Bank Lotus F1 pressemøde. Grosjean får overrakt en Saxo-Tinkoff cykel fra Specialized.
Vi spurgte også, hvad Grosjeans tanker er med hensyn til at køre med 3 racere pr. team, nu hvor det ser ud til, at hverken Marussia eller Caterham vil være med i 2015. "Det har jeg ikke tænkt nærmere over," lød det korte svar.
Endelig spurgte vi til samarbejdet med Marco Sørensen, som er test- og udviklingskører for Lotus F1. Grosjean var meget tilfreds med det arbejde, som Marco Sørensen har udført i simulatoren allerede. Han afslørede også, at Marco er hurtigere end Grosjean selv i simulatoren.
Så selvom Grosjean er tidligere GP2 mester, så mener han ikke, at han kan lære Marco Sørensen nogle "tricks". Både Grosjean og Marco fik nye racercykler af Saxo Bank, så Grosjean håber på revance i bjergene hjemme hos Grosjean. "Så er vi da sikre på, at vi har samme udstyr".
Her på BMF1 glæder vi os til at følge både Grosjean i Formel 1, men især også Marco Sørensen hos Carlin GP2 teamet i 2015.
Romain Grosjean er i øvrigt ikke 100 % franskmand. Han er født i Geneve (Schweiz) og har både fransk og schweizisk statsborgerskab. I Formel 1 kører han dog under det franske flag.