• Forside

Massa ved at lukke hullet op til Fisichella

Efter to podieplaceringer i træk, banker Felipe Massa nu hårdt på døren til tredjepladsen i kørenes mesterskab. Der er kun 1 point op til Kimi Räikkönen på 4 pladsen, mens der er 4 op til Giancarlo Fisichella.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/7 2006 klokken 09:07


Først og fremmest, handler det om at tage point fra Renault og især Fernando Alonso, men Felipe Massa er meget glad for de fornemme resultater han har opnået, de sidste to løb, resultaater han håber vil fortsætte med at komme.

”Jeg er stadig glad for at kunne tage point med hjem til holdet,” kom det fra den unge brasilianer. ”Især for holdets mesterskabschancer, men så sandelig også for mine egne.”

”Jeg har nu fået lukket en del af hullet op til Giancarlo Fisichella og Kimi Räikkönen, efter endnu er rigtig god weekend for os,” tilføjede en glad Felipe Massa, der er sikker på, at Ferrari kan holde dampen oppe og fortsætte med at udkonkurrere Renault og de andre hold.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.