• Forside

Webber bliver hos Williams

Nogle af de seneste rygter der har været fremme, er at Flavio Briatore ville hente Mark Alan Webber hjem. Hjem til Renault. Men nu udtaler Briatore, der er Webbers manager, at han tager endnu et år hos Williams.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/7 2006 klokken 13:07




”Webber vil blive hos Williams i 2007, under forhold sat af os,” udtalte Briatore til den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport.

For Briatore selv, er der også en del forhandlinger i gang, da hans kontrakt med Renault udløber efter denne sæson og han endnu ikke har sat penne til papiret.

Men det forventes at den karismatiske italiener vil forlænge kontrakten med Renault, en af de nærmeste dage.

Dog vil Briatore i første omgang koncentrere sig om sig selv, efter han fik foretaget en blindtarmsoperation i mandags.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.