Formel 1 skal tænke sig om!

Direktøren for Imola, Pietro Benvenuti, mener, Formel 1 skal tænke sig om, inden man mister alle de traditionsrige baner.

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 27/1 2015 klokken 18:01

I forbindelse med alt den, snak der forgår lige pt. om, hvorvidt der bliver et tysk Grand Prix eller ej, har Pietro Benvenuti, der til daglig er direktør for Imola banen, været ude og rette kritik af organisationen bag Formel 1.

Sergio Perez. Copyright Sahara Force India

Benvenuti mener nemlig, at prisen for at afholde et Formel 1 Grand Prix er så høj, at mange af de klassiske baner får sværere og sværere ved at følge med. Benvenuti mener, at omkostningerne er så høje, at det er umuligt at afholde et Grand Prix, medmindre man har en stor sponsor i ryggen eller har massiv opbakning fra de politiske instanser i den pågældende nation.

”Jeg mener, at Formel 1 organisationen skal tænke sig om. De er nødt til at ændre de økonomiske forhold ved at afholde et Formel 1 løb. Ellers risikerer man, at de baner, der var med til at skabe myten omkring Formel 1, ikke kan være med mere,” siger Benvenuti.

Michael Schumacher

Imola banen var sidst på Formel 1 kalenderen tilbage i 2006, hvor Michael Schumacher tog sin syvende sejr på banen.

Bernie Ecclestone og Charlie Whiting

Charlie Whiting var ellers forbi Imola i juni sidste år, hvor han godkendte banen til Formel 1, så der er mulighed for, at Imola kommer tilbage på kalenderen. Men for at det kan ske, skal Imola altså have økonomien på plads.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny Ferrari har fået navn Ricciardo: Jeg kan vinde VM »