Jolyon Palmer. Copyright Lotus F1
Det kan ikke være gode nyheder for vores egen Marco Sørensen, at Lotus F1-holdet netop har udsendt en pressemeddelelse, hvor Jolyon Palmer bliver bekræftet som ny test- og reservekører. Umiddelbart den rolle, som vi troede og håbede, Marco Sørensen skulle have i år.
Jolyon Palmer skal følge holdet tæt og sidde på pitvæggen, ligesom Kevin Magnussen kommer til hos McLaren, men i modsætning til vores dansker, så kommer briten, som i dag fylder 24 år, ud at køre flere fredage i sæsonen inklusiv test før og under sæsonen.
Jolyon Palmer. Copyright Lotus F1
Lotus er naturligvis glade for at have fået sådan et talent under sig, og Jolyon Palmer ser frem til de nye udfordringer i håbet om et løbssæde i 2016.
Jolyon Palmer fik sidste år en enkelt testdag hos Force India.