Det var amerikanske Gene Haas, der i sidste uge meldte ud, at han håbede rygterne om, at Volkswagen ville blive en del af Formel 1, talte sandt. Noget som den etablerede journalist Christian Sylt svarede på til ’Autoweek’:
”Jeg mener, det giver god mening, at store fabrikanter kommer og leverer motorer.”
Le Mans er den ideelle kampplads for det tyske mærke. Copyright Porsche Motorsport
Det afvises dog pure af Wolfgang Hatz, chefen for Porsches R&D, der overfor ’Auto Motor und Sport' udtaler:
”Formel 1 har aldrig været et emne for os og bliver det heller ikke.”
”Le Mans er et langt mere attraktivt miljø for os – Der er flere og flere konkurrenter, og vi lærer mere om produktionen af gadebiler."
Le Mans 2014. Copyright Porsche Motorsport
Ordene forsvares af Porsches øverste chef, Matthias Müller, der til ’DPA’ siger:
“Vi har ikke set os tilbage bare en gang, og vi er meget glade.”
”Vi mener, LMP1 er fremtiden.”
Så der bliver ikke nogen Red Bull Porsche i fremtiden i Formel 1.