Schumacher år 1 og Bianchi update

Det er nu et år siden, at Michael Schumacher styrtede på et par ski under en skiferie i julen 2013. Der er nu gået et år, og vi ved stadig ikke hvilken tilstand den tidligere verdensmester er i. Jules Bianchi er overflyttet til et fransk hospital.

. Copyright Mercedes GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/12 2014 klokken 10:12

Michael Schumacher i hans sidste løb i Brasilien.
Copyright Daimler Benz


Det er stadig ikke til at forstå. Efter mere end tyve års dans med døden med 300+ km/t, at der kun skulle to lange brædder til at få ram på Michael Schumacher. Det var svært at tro på overskrifterne og de mange indlæg på facebook.

Desværre gik det op for en, at det ikke var jordens dårligste joke, og i mange måneder lå Michael Schumacher i koma for at lade kroppen få de bedste muligheder til at helbrede den ødelagte krop. Rygterne løb stærkt, og det eneste Schumacher-lejren sagde var, at kom det ikke fra familiens talskvinde Sabine Kehm, så skulle man ikke tro på det.

Vi ved, at Michael Schumacher de seneste mange måneder har haft sin egen stue i hjemmet i Schweiz, men herefter er det svært at vide, hvad der er sandt. Det forlyder, at Michael Schumacher sidder i en kørestol, og kun kan kommunikere med øjnene, men hvad der er sandt vides ikke.

Keep fighting Michael
Copyright Mercedes AMG


Her på Bil Magasinet Formel 1 kan vi kun bakke op om Mercedes og deres #Keep fighting Michael.

I dag har familien Bianchi udsendt en pressemeddelelse omkring sønnen Jules’ tilstand. Den fulde pressemeddelelse kan du læse på vores facebookgruppe.

Er du ikke på facebook, så står der, at den franske kører er flyttet til et hospital i Nice, at han stadig er bevidstløs, men at han selv trækker vejret.

Jules Bianchi Copyright Marussia F1

Lad os krydse fingre for mere fremskridt i 2015.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ruslands GP - TV-tider McLaren viser MP 4-30 »