Monza i krise

Italiens legendariske Formel 1 bane, Autodrome di Monza ved Milano, kan være på vej ud af Formel 1 kalenderen efter 2016, hvor den nuværende kontrakt udløber.

BMF1 på Monza 2013 . Copyright Ewert Foto

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/12 2014 klokken 09:12

Monza er en af de baner, hvor flest danskere tager til for at opleve Formel 1, og det med god grund, da det er en af de bedste baner at se Formel 1 på, og så passer løbet i det varme Italien i september måned rigtig godt i forhold til et startende efterår i Danmark.

Indefra pitten på Monza

Men det kan meget vel snart være slut. I 2016 udløber kontrakten med Bernie Ecclestone, der har truet med at lukke for løbet, da deres kontrakt ifølge den aldrende brite er noget forfærdeligt rod.

Men det er ikke Bernie Ecclestones trusler, der er det værste, men derimod en skattefritagelseslov, som Monza i mange år har nydt godt af, der ikke ser ud til at blive forlænget.

Loven de kalder ”Legge di stabilita”, der er Italiens svar på udligningsloven i Danmark, hvor udkantskommuner hjælpes med skattelettelser, er ikke blevet forlænget for Monza, hvorfor det vil blive markant dyrere at afvikle løbet, hvis de overhovedet vil få tilladelse til det.

Der er dog et par år at løbe på til at få det løst, og tages løbets vigtighed og historie med i betragtningen, vil vi næppe se det sidste Italienske Grand Prix på Monza i 2016.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sutil skuffet Marchionne forventer en svær 2015 sæson »