Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 17/12 2014 klokken 16:12
I de næste sæsoner skal man ikke tælle mange sekunder, fra en Mercedes krydser stregen, til fx. en Williams kommer flyvende lige efter. Måske vil det endda være en Mercedes, der ender med at være på jagt efter en Williams. Ser man på resultaterne for denne sæson, ville overstående kun være et drømmescenarie.
Skal man tro Rob Smedley, så har Williams i år haft så stor fremgang, at der ikke går længe, før de hvide Martinier blander deres olie i storebror. Mercedes leverer nemlig kundemotorer til Williams, og det har Williams formået at udnytte.
"Når et team er dominerende og har en stor fordel, så er det sjældent noget, der holder for altid," udtaler han til Autosport.
"Hvis man kigger på afstanden i Australien, sat op mod afstanden fra sidste løb, så vil jeg mene, at det er blevet en del bedre."
"Folk forstår, hvordan de kan bygge deres bil bedre. De ved, hvordan man bygger et bedre chassis og forstår harmonien og samspillet mellem chassis og motorenhed, men den fordel vil med tiden formindskes. Vi skal, uanset om vi er Williams, Red Bull eller Ferrari, gå ud og gøre et bedre arbejde end alle de andre."