Hulken prøver Le Mans

Nico Hülkenberg er i dag blevet bekræftet som Porsche-kører til næste års Le Mans. Det sker få dage efter, Porsche har offentliggjort, at de vil stille med en ekstra bil til dette års Le Mans. Deltagelsen på Le Mans sker med Force Indias billigelse.

Nico Hulkenberg . Copyright Sahara Force India

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/11 2014 klokken 20:11

Nico Hülkenberg får en travl juni måned. Imellem næste års canadiske og østrigske grand prix skal den 27-årige tysker deltage i 24-timersløbet på Le Mans. Allerede d. 2. maj skal han deltage i 6-timersløbet på Spa-Francorchamps, der er det traditionelle opvarmningsløb forud for årets sportsvognsmæssige højdepunkt.

Nico Hülkenberg skifter næste års F1'er ud med Porsche 919 Hybrid. Copyright Sahara Force India

Nico Hülkenberg er naturligvis begejstret for denne mulighed.

“Porsche og Le Mans – Denne kombination tiltrækker formodentlig enhver racerkører. Jeg har været Porschefan i lang tid og har fulgt deres comeback til LMP1-klassen meget tæt.”

”Lysten til at køre en bil på Le Mans er steget. Jeg er meget glad for, at 2015 Formel 1-kalenderen tillader dette, og jeg er taknemmelig for, at Sahara Force India meget generøst tillader mig at gøre det. ”

”Nu er det op til mig at arbejde hårdt for at tilfredsstille begge parter.”

Danske Michael Christensen rygtes til den tredje Porschebil. Nico Hülkenberg har tidligere testet Porsches 911 hybridracer på Nordschleife i 2009.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren: Point afgør ikke kørervalg Wolff: Rivaliseringen bliver øget »