Williams har haft et fantastisk år. Fra at have været en katastrofe i 2013 blev 2014 vendepunktet, og den positive fremgang fortsatte i dag. Valtteri Bottas var hurtigste kører, og finne var fint tilfreds med en dag, hvor han mærkede forskellen på de nuværende og de kommende Pirelli dæk.
Valtteri Bottas sagde bl.a.
”Dæksliddet er noget mere konstant, så Pirelli har gjort et godt arbejde med den nye compound.”
Der var nye ansigter i flere biler. Jolyon Palmer, dette års GP2-mester, fik debut hos Sahara Force India, Carlos Sainz Jr. var at finde hos Red Bull som belønning for sit FR 3.5-mesterskab.
Will Stevens blev hos Caterham og sad stadig bag rattet i dag (og i morgen). Marcus Ericsson fik debut hos Sauber, og Stoffel Vandoorne fik lov at teste for McLaren, eller hvad man skal kalde de tre tidsløse omgange, der blev kørt i dag.
Problemer ødelagde McLarens dag, og selv en positivt ladet pressemeddelelse kan ikke overskygge, at dagen i dag reelt var spildt.
Tiderne fra dagens test på Yas Marina Circuit er leveret af verdensmestrene fra Mercedes, og er som altid uofficielle.
Plads |
Kører |
Team |
Tid |
Antal omg. |
1 |
Valtteri Bottas |
Williams |
1:43.396 |
80
|
2 |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
1:43.888 |
81
|
3 |
Nico Rosberg |
Mercedes |
1:44.512 |
114
|
4 |
Jolyon Palmer |
Force India |
1:44.516 |
37
|
5 |
Carlos Sainz jr. |
Red Bull |
1:45.339 |
100
|
6 |
Will Stevens |
Caterham |
1:45.436 |
102
|
7 |
Charles Pic |
Lotus |
1:46.167 |
89
|
8 |
Marcus Ericsson |
Sauber |
1:46.253 |
95
|
9 |
Max Verstappen |
Toro Rosso |
1:47.194 |
55
|
10 |
Stoffel Vandoorne |
McLaren |
- |
3
|
Testen slutter i morgen. Igen med nye kørere i flere biler.