Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 22/11 2014 klokken 11:11
Pirelli har medbragt deres soft og supersoft dæk til denne weekend, og alle kørere startede ud på den hårdeste af de to dæk compounds. Flere af kørerne - herunder Rosberg, Gutierrez og Stevens - havde desuden problemer med at holde styr på deres racere i sving 8/9.
Ikke overraskende var de to Mercedes-drenge endnu en gang altdominerende. Der gik dog en rum tid, før de de to kamphaner fik skudt nogle omgangstider af. Alligevel kunne de endnu engang se sig selv i toppen af flokken.
Også Magnussen var sen til at køre nogle omgangstider hjem, og der gik da også en rum tid, før han fik fart i raceren. Den unge dansker sluttede som træningens 11. hurtigste mand. Lidt bedre gik det for Kevins holdkammerat Jenson Button, som sluttede lidt højere oppe ad listen med træningens 6. hurtigste tid.
Set med McLaren-briller på var dagens træning desuden ganske positiv, især fordi både Jenson og Kevin var hurtigere end end de to Force India-kørere.
Både Fernando Alonso og Jenson Button havde problemer med deres racere undervejs i gårsdagens træninger, og de havde derfor begge en del tabt træningstid at indhente. Derfor var Alonso også hurtig til at skifte fra de hårde til de bløde dæk. Spanieren var længe den hurtigste af kørerne på banen, men det fik de to Mercedes-kørere lavet om på. Selvom det så godt ud for spanieren, valgte han alligevel at hoppe ud af bilen med 30 minutter tilbage af sessionen. Han nåede kun at køre 8 timede omgange.
Endnu engang lå de to Williams-kørere rigtig godt i svinget. De slutte på henholdsvis P3 (Massa) og P8 (Bottas).
For at opsummere fordelte top 10 i 3. frie træning sig på følgende måde: Rosberg, Hamilton, Massa, Alonso, Vettel, Button, Ricciardo, Bottas, Kvyat og Räikkönen.
Det skal samtidig siges, at de 9 hurtigste kørere lå meget tæt. Det skal blive spændende at følge med i kvalifikationen senere i dag.