Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/11 2014 klokken 12:11
Marussias sportsdirektør Graeme Lowdon har udtalt, at grunden til, at vi intet hører om Bianchis situation er, at der desværre ikke er nogen forandring.
Jules Bianchi har været i koma siden sin voldsomme ulykke på Suzuka banen i Japan for omkring en måned siden, hvor han med høj fart kolliderede med en gummiged, der var inde for at fjerne en beskadiget racer.
”Jules er rigtig meget i vores tanker, og vi håber alt det bedste for ham,” kom det fra Graeme Lowdon. ”Men desværre er der ikke nogen forbedring at spore i hans tilstand, hvilket betyder, at han fortsat er i koma og i en kritisk tilstand.”