Michael Schumacher, der nu er hjemme i sit eget hjem, efter sin ski ulykke i december måned sidste år, er i klar bedring.
Udtalelserne om fremgangen kom fra en af Schumachers læger, Dr. Jean-Francois Payen, under et interview med RTL radio.
Payen har været med helt fra starten, da han er læge på det hospital i Grenoble, der modtog Schumacher kort efter ulykken.
”Schumacher er nu helt ude af sin koma, og vi kan se, at han gør løbende fremskridt,” kom det forsigtigt fra Payen.
”Livet efter en så seriøs hovedskade har mange facetter, men som det ser ud nu, håber vi på en fuld helbredelse,” kom det yderligere fra ham. ”Men vi bliver nødt til at give ham tid. Alt mellem 1 til 3 år kan der gå,” tilføjede han.
”Det der er vigtigt nu, er at han er i de bedst mulige omgivelser med sin familie. Især hans hustru gør et fantastisk stykke arbejde og har implementeret alle de tiltag omkring ham, der kan hjælpe ham fremad,” sluttede det således positivt fra Payen.
#KeepFightingMichael der bliver fortsat støttet op omkring dig!
Keep fighting Michael Copyright Mercedes AMG