Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/10 2014 klokken 09:10
Onsdag d. 29. juni 2014 meddelte Caterham Enterprises LtD, Caterham LtD og Sheik Mohamed Nasarudin, samt aktieholderne Tony Fernandes og Datuk Kamarudin Bin Meranun, at de havde indgået en købsaftale med Engavest SA omkring Malaysia Racing Team/Caterham F1 Team.
Siden aftalen blev indgået har sælger, her er det Sheik Mohamed Nasarudin der tales om, nægtet at overholde sine forpligtelser til at overføre sine aktier til køber.
Det betyder, at køber siden aftalens indgåelse har drevet holdet uden at have rettigheden til det, hvilket ikke stemmer overens med pressemeddelelsen, der blev sendt ud den 3. oktober af Fernandes, hvor det fremgår, at hans del af Caterham Gruppen ikke længere har nogen forbindelse med Caterham F1.
Tre måneder efter at have overtaget driften af Caterham F1 holdet i god tro ser Engavest SA sig nu nød til at undersøge sine muligheder, hvilket indebærer muligheden for at trække sig fra ledelsen af holdet.
Hvis Engavest trækker sig, vil det igen være Tony Fernandes der står i spidsen for holdet, samtidig med at Engavest ser ud til at have mistet alle de penge, de har proppet i holdet over de sidste tre måneder.
Hvis ikke de to parter finder en løsning på deres udfordringer meget hurtigt, er der meget der tyder på, at Caterham F1 ikke vil komme til start i USA, og at vi næppe vil se holdet igen.